Mit spor gennem kunsthistorier

  • Typisk for Ring har han malet en hverdagsscene med personer fra sit eget nærmiljø, med indgående realisme i detaljen

    L.A. Ring: Kalkemanden. Det gamle hus bliver pudset op, 1908

    Typisk for Ring har han malet en hverdagsscene med personer fra sit eget nærmiljø, med indgående realisme i detaljen

    Kort om Kalkemanden

    • Værket viser en hverdagsscene malet med stor og detaljeret realisme. Motivet og personerne stammer fra L.A. Rings nærmiljø
    • Billedets opbygning med skæve vinkler og skrånende linjer giver hverdagsmotivet en uro, der viser Rings moderne kunstneriske blik
    • Den overraskende beskæring af vinduet understreger, at Ring var inspireret af fotografiet som medie og dets muligheder for at gengive virkeligheden med et neutralt blik

    Et hverdagsbillede

    Kunsthistoriker Miriam Have Watts har beskrevet billedets personer, som Ring var helt fortrolig med og brugte som modeller for flere af sine malerier:

    ”Gamle Ane har slået vinduet op og kigger ud i det stærke sollys for at veksle nogle ord med Per Nilen. Han er med kalkekost og spand i færd med at gøre hendes hus forårsklart og kniber øjnene sammen mod det skarpe genskin fra den hvidpudsede mur. Bygningen og dens omgivelser læner sig af ælde og slid i forskellige retninger og danner skrånende linjeforløb og skæve vinkler, der afbalanceres af Per Nilens figur. Han har afbrudt sit arbejde under samtalen med Ane, og med sin næsten frontale placering, den ene hånd i siden og vægten ligeligt fordelt i træskoene på de toppede sten, står han som et solidt midtpunkt.

    Vinduet med den nyligt reparerede, kittede rude synes næsten at åbne ud af maleriets rum, og billedkanten skærer motivet så abrupt af, at kun et lille udsnit af Anes ansigt indrammes af vinduesfaget. Den overraskende beskæring og den minutiøse, realistiske detaljering bidrager til fornemmelsen af et kig ind i en almindelig, oplevet hverdag og dens gøremål, som Ring selv kendte så indgående. Efter at have renoveret den gamle skole i Baldersbrønde nær Hedehusene var han i 1902 flyttet dertil med sin familie. Gamle Ane boede lige overfor og hjalp til i huset hos Ring, og hun og Per Nilen kan genkendes i mange af hans malerier.”

    Et moderne blik

    Af: Merete Sanderhoff

    Kalkemanden samler mange af de træk, der er allermest karakteristiske for Ring: Motivet er hentet fra hans nære og fortrolige lokalmiljø. Personerne er jævne mennesker, hvis pålidelighed og sindighed er skildret med sympati. Motivet er malet med skarp pensel og en nærmest nærsynet realisme, der ikke overser den mindste lille kvist på træerne i baggrunden. Ring har heller ikke forsøgt at pynte på eller rette op på det fattige motivs nedslidte og skæve udtryk. Tværtimod gør han brug af de mange modsatrettede linjer og vinkler til at lave en stramt styret, men myldrende detaljeret komposition.

    Det kan virke overraskende, at Ring både oprigtigt lever sig ind i den fattige landbefolknings vilkår, og samtidig er totalt opslugt af motivets formelle udfordringer – spillet mellem farver, linjer og overflader, forgrund og baggrund. Han tager et helt banalt, dagligdags motiv som kalkemanden, der får sig en snak med konen i det hus, han er ved at pudse op – og iscenesætter det på en dybt kompleks måde.

    Rings kompositioner er ofte fulde af modstridende linjer, der trækker i hver sin retning, abrupte beskæringer, 'styrtende diagonaler' og et mylder af detaljer. Selvom motiverne virker velkendte, bliver de urolige, og ind i mellem direkte foruroligende, i hans hænder. Han søger væk fra det harmoniske, klassisk afbalancerede og vælger i stedet at se på verden med et skævt, moderne blik. Derudover er hans billeder også fulde af motiver, der står på tærsklen til det moderne liv, hvor jernbaneoverskæringer og telefonmaster indvarsler nye tider i de traditionelle landsbymiljøer.

    Fotografiet som katalysator

    Af: Merete Sanderhoff

    Ring benyttede undertiden fotografiet som redskab, når han skulle lave et maleri. Fotografiske teknikker blev udviklet omkring midten af 1800-tallet og fik afgørende betydning for billedkunsten, i takt med at kunstnere begyndte at bruge fotografiet som redskab og inspiration. Enkelte af Rings billeder – heriblandt Kilden ved Mogenstrup med tre portrætfigurer (Næstved Museum), Forår (Den Hirschsprungske Samling) og Teglværksarbejdere (Vejen Kunstmuseum) – er malet ud fra egentlige fotografiske forlæg.


    L.A. Ring, fotografi af teglværksarbejdere, forlæg for maleriet Teglværksarbejdere fra 1892, Det Kgl. Bibliotek



    L.A. Ring, Teglværksarbejdere, 1892, olie på lærred, 186 x 158 cm, Vejen Kunstmuseum

    Men også mere generelt bærer hans malerier præg af, at han benyttede det nye fotografiske medie ”som katalysator for at se på verden med fotografens neutrale blik”, som kunsthistorikeren Gertrud With skriver.

    Rings billeder virker så moderne, blandt andet fordi han mimer fotografiets muligheder for at fastfryse øjeblikket, gengive stor detaljerigdom og lave overraskende, tilfældigt virkende beskæringer. Måske er det lige præcis blandingen af noget almenmenneskeligt og noget helt moderne, der har betydet at Rings billeder siden hans død kun er vokset i betydning i dansk kunsthistorie og stadig virker vedkommende for nutidige betragtere, selvom de fremstiller en anden tid.

    Litteratur

    Peter Nørgaard Larsen (red.), L.A. Ring. På kanten af verden, Statens Museum for Kunst 2006

    Gertrud With, ”Fotografiets betydning for modernitetens billeddannelse” i Ingrid Fischer Jonge og Gertrud With, Verden set på ny. Fotografi og Malerkunst i Danmark 1840-1900, Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek 2002

    Nina Hobolth og Signe Jacobsen, L.A. Ring. Herman A. Kähler 1890. Omkring et kunstværk nr. 14, Randers Kunstmuseum 1990

    Senest opdateret: 25.Oct.2014