Mit spor gennem kunsthistorier

  • Maleriet indeholder en sanselighed som ofte overses i Hammershøis kunst

    Vilhelm Hammershøi: Nøgen kvindelig model, 1889

    Maleriet indeholder en sanselighed som ofte overses i Hammershøis kunst

    Kort om Nøgen kvindelig model

    • Hammershøi viser ofte de mennesker han maler set med ryggen til eller indadvendte som modellen her. Han arbejder bevidst med det kontemplative og meditative moment via figurer, der ikke ser direkte ud af billedet
    • Nøgen kvindelig model er et af de utallige eksempler på hvordan Hammershøi kan skabe en intens atmosfære med mange fine nuancer og grader af slørethed indenfor en helt begrænset palet
    • Motivet med studie af en nøgen kvindelig model tager Hammershøi først for alvor op igen i 1909

    Nøgen kvindelig model

    Af: Peter Nørgaard Larsen

    Nøgen kvindelig model indeholder en kropsnær sanselighed, som ofte overses i Hammershøis kunst og også kommer til syne i flere af kunstnerens skildringer af hustruen Ida. Med sine pensler har han med stor præcision og nænsomhed modelleret kvindens karnation og kødfulde former.

    Forestillingen om lærredet som en hud, der berøres og bearbejdes bliver meget nærværende over for et billede som dette. Til erotiseringen hører også Hammershøis evne til at få fladen til at pulsere af liv. Han mætter og lukker sjældent farvefladerne men lader dem i stedet stå meget tynde, ofte transparente, bygget op af små korte, vibrerende strøg.

    Hammershøi malede hovedsagelig interiør-, arkitektur- og landskabsmalerier. Motivkredsen omfattede typisk hjemmet, moderen, hustruen og københavnske huse og pladser, underlagt en formalistisk stram komposition. Med den karakteristiske gråtoneskala skabte Hammershøi sit egenartede univers af noget på en gang fortroligt og hjemligt men samtidig også foruroligende og ubestemmeligt.

    Uddrag fra SMK publikation: SMK Highlights, Statens Museum for Kunst 2005

    Hammershøis metode

    Af: Annette Rosenvold Hvidt

    På mange af Hammershøis malerier er der partier af malet lærred, som er bukket bag om den inderste ramme – blændrammen. Sømhuller i lærrederne viser desuden, at han har haft billederne spændt fladt op i deres helhed, inden de blev monteret på ramme, og derefter har han valgt sin beskæring. Man kan sige, at han har "taget" et billede af sit billede. På et af fotografierne af Hammershøi ved staffeliet, der vises i billedrammen her, ses det, hvordan han bruger en papirramme lagt løst på lærredet til at afgrænse sit billede med. I andre tilfælde maler han en sort ramme i kanten af motivet.

    Den nedtonede farveskala med især hvide, grå og sorte farver var fra starten en karakteristisk del af Hammershøis maleri. Selv sagde han i et interview i 1907:

    "Hvorfor jeg bruger faa og dæmpede Farver? Det ved jeg skam ikke. Det er ganske umuligt for mig at sige noget derom. Det er naturligt for mig [...] Jeg synes absolut, at et Billede virker bedst i ren koloristisk Henseende, jo færre Farver der er i det."

    Hammershøi malede på mange forskellige måder, men fælles for hans billeder er en struktureret tilgang til det at male. Strøgene er ofte sat i "første hug" og vinklet, så de giver variationer af lyssætning i overfladen. I hans tidlige malerier er lange skråtstillede strøg sat op over for områder, hvor mange lag maling modellerer et parti op. Der er gerne en kontrast mellem tykkere lag maling og helt tynde lag. Metoden er blandt andet med til at give billederne en sanselig effekt. Fra omkring 1900 og frem ses en tendens til at påføre maling i mindre firkantede strøg sat op imod hinanden i nøje gennemtænkte strukturer hen over lærrederne. Dele af lærredet kan også stå helt umalet som åbne steder i billedet.

    Den danske kunstner Joakim Skovgaard skrev om et besøg i Hammershøis atelier:

    "Ved den Lejlighed saa jeg Hammershøis Palet. Og den glemmer jeg aldrig. Der laa fire graa og hvide Farveklatter, som omhyggeligt var afgrænset fra hverandre. Det mærkelige ved dem var, at der var lagt Farvelag paa Farvelag, og at der var underlig glattet ned i disse Lag, saa det saa ud, som om der laa fire Østersskaller paa Paletten. Men med disse Farver skabte han de skønne Billeder, som jeg beundrer."

    Senest opdateret: 29.Sep.2014