Mit spor gennem kunsthistorier

  • Opgøret med traditionen var en af grundpillerne i symbolisternes selvforståelse

    Opgør med traditionen

    Opgøret med traditionen var en af grundpillerne i symbolisternes selvforståelse

    Kort om Opgør med traditionen

    Niels Hansen Jacobsen, <em>Trold, der vejrer kristenkød</em>, 1896, bronze, støbt 1902, 157 x 198 x 85 cm, <link http://www.glyptoteket.dk/>Ny Carlsberg Glyptotek, København</link>. SMK foto.

    Niels Hansen Jacobsen, Trold, der vejrer kristenkød, 1896, bronze, støbt 1902, 157 x 198 x 85 cm, Ny Carlsberg Glyptotek, København. SMK foto.

    Forstør

    Opgør med en skulptur i balance

    • I symbolisternes kunst kom følelserne og fantasien i centrum. Et indhold, der hos Niels Hansen Jacob... Læs mere

    Bertel Thorvaldsen, <em>Venus med æblet</em>, 1809, marmor, 109,6 x 48 x 41 cm, KMS6004, SMK.

    © Bertel Thorvaldsen, Venus med æblet, 1809, marmor, 109,6 x 48 x 41 cm, KMS6004, SMK.

    Forstør
    Auguste Rodin, <em>Borgerne fra Calais</em>, 1894-95, bronze, højde 213 cm, <link http://www.glyptoteket.dk/>Ny Carlsberg Glyptotek, København</link>, SMK-foto.

    Auguste Rodin, Borgerne fra Calais, 1894-95, bronze, højde 213 cm, Ny Carlsberg Glyptotek, København, SMK-foto.

    Forstør

    Den bundne Loke

    • Forløberen for den nye skulptur i Hansen Jacobsens værk var hans debutværk Loke, lænket til klippen ... Læs mere

    Niels Hansen Jacobsen, <em>Loke, lænket til klippeblokkene</em>, 1888-89, marmor, 82 x 243 x 99 cm, <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    © Niels Hansen Jacobsen, Loke, lænket til klippeblokkene, 1888-89, marmor, 82 x 243 x 99 cm, Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen, <em>Loke lænket til klippeblokkene</em>, 1888-89, marmor, 82 x 243 x 99 cm, <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Niels Hansen Jacobsen, Loke lænket til klippeblokkene, 1888-89, marmor, 82 x 243 x 99 cm, Vejen Kunstmuseum.

    Forstør
    Michelangelo, <em>Døende slave</em>, 1513-16, marmor, højde 228 cm, <link http://www.louvre.fr/llv/commun/home.jsp>Musée du Louvre</link> ©Photo RMN/René-Gabriel Ojéda Louvre.

    Michelangelo, Døende slave, 1513-16, marmor, højde 228 cm, Musée du Louvre ©Photo RMN/René-Gabriel Ojéda Louvre.

    Forstør

    Grotesker

    • I 1890’erne udformede Hansen Jacobsen flere skulpturer, der gengiver bevægelse. Adskillige kunsthist... Læs mere

    Niels Hansen Jacobsen, <em>Natten</em>, 1895, bronze, 75 x 367 x 144 cm, <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.
 

    © Niels Hansen Jacobsen, Natten, 1895, bronze, 75 x 367 x 144 cm, Vejen Kunstmuseum

    Forstør
    H.E. Freund, <em>Loke farende frem i vrede over ikke at være indbudt til Ægirs bryllup</em>, 1822, bronze, 31,3 x 20 x 25 cm, KMS5331, SMK.

    © H.E. Freund, Loke farende frem i vrede over ikke at være indbudt til Ægirs bryllup, 1822, bronze, 31,3 x 20 x 25 cm, KMS5331, SMK.

    Forstør
    Jean-Joseph Carriès, <em>Rædselsmaske</em>, ca. 1891, glaseret stentøj, 28 x 21 x 7,6 cm, Paris, <link http://petitpalais.paris.fr/>Le Petit Palais</link> © Philippe Ladet / Petit Palais / Roger-Viollet.

    Jean-Joseph Carriès, Rædselsmaske, ca. 1891, glaseret stentøj, 28 x 21 x 7,6 cm, Paris, Le Petit Palais © Philippe Ladet / Petit Palais / Roger-Viollet.

    Forstør
    Jean-Joseph Carriès, <em>Frøen med kaninører</em>, 1891, glaseret stentøj, Paris, <link http://petitpalais.paris.fr/>Le Petit Palais</link> © Petit Palais / Roger-Viollet.

    Jean-Joseph Carriès, Frøen med kaninører, 1891, glaseret stentøj, Paris, Le Petit Palais © Petit Palais / Roger-Viollet.

    Forstør
    Niels Hansen Jacobsen, <em>Friheden i århundredets slutning</em>, 1896-97, bronze, 115 x 193 x 61 cm, <link http://www.vejenkunstmuseum.dk/>Vejen Kunstmuseum</link>.

    Niels Hansen Jacobsen, Friheden i århundredets slutning, 1896-97, bronze, 115 x 193 x 61 cm, Vejen Kunstmuseum.

    Forstør

    Vidste du at

    • Bjørn Nørgaard i sine allegoriske skulpturer, der blandt andet er opstillet på Panum Instituttet i K... Læs mere

    Bjørn Nørgaard, Allegorisk figur VIII, 1. variation, 1985, glaseret stentøj, 186 x 90 x 20 cm., J.Nørgaard A/S © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    © Bjørn Nørgaard, Allegorisk figur VIII, 1. variation, 1985, glaseret stentøj, 186 x 90 x 20 cm., J.Nørgaard A/S © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør
    Bjørn Nørgaard, <em>Allegorisk figur IX</em>, 1. variation, 1985, Glaseret stentøj, 186 x 90 x 20 cm., J. Nørgaard A/S © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Bjørn Nørgaard, Allegorisk figur IX, 1. variation, 1985, Glaseret stentøj, 186 x 90 x 20 cm., J. Nørgaard A/S © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør
    Bjørn Nørgaard, Allegorisk figur XI, 1. variation, 1985, glaseret stentøj, 186 x 90 x 20 cm., J.Nørgaard A/S © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    © Bjørn Nørgaard, Allegorisk figur XI, 1. variation, 1985, glaseret stentøj, 186 x 90 x 20 cm., J.Nørgaard A/S © Bjørn Nørgaard/billedkunst.dk

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Opgøret med traditionen var en af grundpillerne i symbolisternes selvforståelse

    Kort om Opgør med traditionen

    1 billede

    • Symbolisternes sjælelige indhold var svært foreneligt med den klassiske skulpturs form og tradition.
    • Opgøret med traditionen var en af grundpillerne i symbolisternes selvforståelse.
    • Med Hansen Jacobsens ord måtte der findes et nyt formudtryk, der kunne give ”det nye Livs Nederlag og Sejre nye kunstneriske Udtryk!”.
    • Hansen Jacobsen brød blandt andet med den opretstående heltefigur og med den harmoni og balance, som havde domineret den danske skulptur siden Thorvaldsen.
    • Inspirationen til den nye skulptur fandt Hansen Jacobsen blandt andet i gotikkens fabelvæsner, hos den lidt ældre danske billedhugger H.E. Freund og hos den samtidige franske Auguste Rodin.

    Opgør med en skulptur i balance

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  2 billeder

    I symbolisternes kunst kom følelserne og fantasien i centrum. Et indhold, der hos Niels Hansen Jacobsen ofte blev iblandet sære og groteske elementer. Denne kombination af det sjælelige og det groteske var svær at forene med den klassiske form, som den Thorvaldsen stod som hovedeksponent for i Danmark, og som indtil symbolismen havde domineret skulpturens udtryk. En skulptur, der med rod i den antikke græske skulptur, var kendetegnet ved ro, balance og harmoni.

    Prototypen på den thorvaldsenske skulptur er en opretstående idealiseret menneskefigur, præget af både indre og ydre balance, der finder sit udtryk i følelsesmæssigt glatte ansigter og en form, der pænt holder sig indenfor soklens afgrænsning. Niels Hansen Jacobsen måtte derfor udvikle et formudtryk, der kunne rumme og udtrykke hans nye indhold. Om behovet for et nyt udtryk sagde Hansen Jacobsen selv:

    ”Vi kunstnere har ikke længere Lov til, som Thorvaldsen, at sidde i Rom og eftergøre Antiken, vi maa med Liv og Sjæl og al vor spændte Evne være med i moderne Kamp og Fremskridt og give det nye Livs Nederlag og Sejre nye kunstneriske Udtryk!”

    Niels Hansen Jacobsen var ikke alene om sit oprør mod det etablerede og dets formsprog. Oprøret mod traditionen var en af grundpillerne i symbolisternes selvforståelse. I Frankrig havde et af Hansen Jacobsens forbilleder, forgængeren for den moderne skulptur, Auguste Rodin, siden begyndelsen af 1880’erne arbejdet med et personligt, skulpturelt udtryk, der kombinerer realistiske former med et stærkt sjæleligt indhold.

    Den bundne Loke

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  3 billeder

    Forløberen for den nye skulptur i Hansen Jacobsens værk var hans debutværk Loke, lænket til klippen fra 1888. Skulpturen med motiv fra den nordiske mytologi, er et klassisk modelstudie med tydelig inspiration fra Michelangelos Døende slave fra 1513-16. Men selvom værket på mange måder indskriver sig i den klassiske tradition, anes i den liggende figur samtidig kimen til Hansen Jacobsens senere opgør med traditionens opretstående heltefigurer, og i figurens stærke følelsesmæssige udtryk kimen til hans senere vægt på figurernes indre stemninger. Som han sagde i en tale til sin 70 års fødselsdag skulle figuren være bundet, som han selv havde været det.

    Ifølge forfatteren Niels Th. Mortensen var Hansen Jacobsen allerede i sin akademitid opsat på at gøre op med den klassiske skulptur og holdt sig kun indenfor de foreskrevne normer for at få muligheden for at tilrane sig legatpenge, så han kunne rejse ud i verden:

    ”Hansen Jacobsen ventede kun paa at slippe udenfor Akademiets Domæne for at kunne udfolde sig frit. For at opnaa de for Rejsen [Paris 1891] nødvendige Legater havde det været paakrævet af ham at udforme sine Skulpturer i Overensstemmelse med den herskende Tradition. Men den tilfredsstillede ham ikke.”

    Grotesker

    Af: Liza Burmeister Kaaring  |  5 billeder

    I 1890’erne udformede Hansen Jacobsen flere skulpturer, der gengiver bevægelse. Adskillige kunsthistorikere har henvist til, at en af de væsentligste inspirationskilder for de sære snigende figurer, der findes i for eksempel Døden og moderen (1892), Natten (1895) og i Skyggen (1897-98) har været H.E. Freunds figurer af Loke, som han udfører til sin Ragnarokfrise (1826-41).

    Freunds bevingede Lokefigurer er kendetegnet ved en fremadskudt, snigende bevægelse og et snedigt, grotesk udtryk, som genfindes i Hansen Jacobsens figurer fra midten af 1890’erne. De to billedhuggere deler desuden ønsket om at bevæge sig ud af den klassiske traditions slagskygge.

    Inspiration til det groteske indhold kan Hansen Jacobsen også have hentet hos den franske billedhugger og keramiker Jean Carriès, som var hans nabo på Boulevard Arago i Paris. Carriés, der døde ung i 1894, dyrkede det groteske i en række rædselsmasker og i sine fantastiske dyrefigurer.

    Bevægelsen væk fra traditionen betyder i flere tilfælde også en bevægelse væk fra den vertikale skulptur og udover soklens rum. Mest radikalt udtrykt i Friheden i århundredets afslutning fra 1896-98, hvor den krumryggede, benede gamle mand, der repræsenterer friheden, er snublende nær på at falde forover. Hermed markerer Hansen Jacobsen tydeligt, at den klassiske ro og harmoni ikke længere er en norm, som han finder det nødvendigt at forholde sig til. Kunsthistorikeren Flemming Friborg skriver om traditionsopgøret:

    ”I den ekspressive Skyggen giver kunstneren afkald på den atletiske, genstandslige krop og kropsliggør i stedet dens uklassisk flydende tvilling. Skyggen kryber langs jorden og sletter alle spor af Thorvaldsens evigt oprejste helte.”

    Vidste du at

    3 billeder

    Bjørn Nørgaard i sine allegoriske skulpturer, der blandt andet er opstillet på Panum Instituttet i København, er inspireret af Niels Hansen Jacobsen, ligesom også Christian Lemmerz vedkender sig inspirationen fra den ældre danske mester?

    Litteratur

    Flemming Friborg, ”Fra myte til psyke”, i Dansk skulptur i 125 år, København 1996.

    Teresa Nielsen, Om Niels Hansen Jacobsen, på www.vejenkunstmuseum.dk

    Masken. Fra Carpeaux til Picasso, red. Édouard Papet, Musée d’Orsay og Ny Carlsberg Glyptotek, Paris 2008.

    Niels Th. Mortensen, Billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, Odense 1945.

    Senest opdateret: 1.Oct.2014