Mit spor gennem kunsthistorier

  • Billeder af træer fra årene omkring 1900 rummer ofte symbolske betydninger

    Symbolske træer

    Billeder af træer fra årene omkring 1900 rummer ofte symbolske betydninger

    Liv eller død?

    • I kunsten omkring århundredeskiftet møder man mange billeder med træer, der bærer på symbolske betyd... Læs mere

    L.A. Ring, <em>I havedøren. Kunstnerens hustru</em>, 1897, olie på lærred, 191 x 144 cm, KMS3716, SMK

    L.A. Ring, I havedøren. Kunstnerens hustru, 1897, olie på lærred, 191 x 144 cm, KMS3716, SMK

    Forstør

    Træer og liv

    • Emilie Demant Hatt – en af de mange stort set ukendte kvindelige kunstnere fra perioden – har ligeso... Læs mere

    Emilie Demant Hatt, <em>Mor i haven</em>, 1905, olie på lærred, 132 x 96 cm, <link http://www.skivenykunstmuseum.dk/>Skive Kunstmuseum</link> © Emilie Demant Hatt/billedkunst.dk

    Emilie Demant Hatt, Mor i haven, 1905, olie på lærred, 132 x 96 cm, Skive Kunstmuseum © Emilie Demant Hatt/billedkunst.dk

    Forstør

    Døde træer

    • Træer kan også fungere som dødssymboler, tæt forbundne med forfald og gåen til grunde. L.A. Rings El... Læs mere

    L.A. Ring, <em>Elletrunter</em>, 1893, olie på lærred, 52,9 x 73,5 cm, H.M. dronning Margrethe 2.

    L.A. Ring, Elletrunter, 1893, olie på lærred, 52,9 x 73,5 cm, H.M. dronning Margrethe 2.

    Forstør

    Ensomme træer

    • Træer havde en helt særlig betydning for og virkning på Svend Hammershøi. Citatet stammer fra hans d... Læs mere

    Svend Hammershøi, <em>Landskab 1901</em>, 1901, olie på lærred, 118 x 144 cm, <link http://www.skovgaardmuseet.dk/>Skovgaard Museet, Viborg</link> © Svend Hammershøi/billedkunst.dk

    Svend Hammershøi, Landskab 1901, 1901, olie på lærred, 118 x 144 cm, Skovgaard Museet, Viborg © Svend Hammershøi/billedkunst.dk

    Forstør
    Træk i billedbåndet
    Billeder af træer fra årene omkring 1900 rummer ofte symbolske betydninger

    Kort om Symbolske træer

    • I kunsten omkring 1900 ser man mange billeder med træer, der bærer på symbolske betydninger, fra vækst og kærlighed til ensomhed og forvitring
    • Fælles for de symbolske træer er, at de står for forskellige faser i livets cyklus: Livet der gror, men samtidig bevæger sig mod alderdom og død

    Liv eller død?

    Af: Merete Sanderhoff  |  1 billede

    I kunsten omkring århundredeskiftet møder man mange billeder med træer, der bærer på symbolske betydninger. De kan optræde som symboler på ungdom og livskraft, menneskelig ensomhed og isolation, naturens majestætiske eller kaotiske vækst, og forvitring og død.

    Træerne spiller en vigtig rolle i Rings maleri I havedøren. Der står et myrtetræ på verandaen – et klassisk kærlighedssymbol – og haven er et vildnis af krogede, blomstrende træer. Som kunsthistoriker Peter Nørgaard Larsen skriver om værket, så kan havens træer både tolkes som symboler på frodig vækst – måske en hentydning til kvindens frugtbarhed – og som tegn på at livet er skrøbeligt og udsat, sådan som den forkrøblede, mørke træknude lige midt i billedet antyder.

    Træer og liv

    Af: Merete Sanderhoff  |  2 billeder

    Emilie Demant Hatt – en af de mange stort set ukendte kvindelige kunstnere fra perioden – har ligesom Ring stillet en kvindefigur sammen med et blomstrende træ. Eftersom kvinden i Hatts billede ikke er ung og frugtbar, men snarere befinder sig 'i sit livs efterår', så kan mødet mellem det spirende træ og den ældre kvinde ses som et symbol på livets cykliske bevægelse. Moderen har givet stafetten videre og kan nu se tilbage på sin egen ungdom, mens næste generation skyder i vejret.

    Den franske maler Paul Gauguin har lavet en anden variation over temaet 'livets træ'. I et tidligt, impressionistisk maleri har han skildret en kvinde og tre børn som en tæt, harmonisk gruppe opslugt af deres sysler i en idyllisk gårdhave. Et ungt træ lige midt i billedet synes at vokse direkte ud af figurgruppen, nærmest som en konsekvens af det overskud af liv, som børnene og kvinden repræsenterer.

    Døde træer

    Af: Merete Sanderhoff  |  1 billede

    Træer kan også fungere som dødssymboler, tæt forbundne med forfald og gåen til grunde. L.A. Rings Elletrunter gengiver en krybende uhyggelig stemning, der ofte tolkes som et psykologisk selvportræt. Kunsthistorikeren Henrik Wivel har leveret denne malende tolkning:

    ”Billedets spejling viser hvordan de himmelstræbende elletrunter (…) ikke forløser deres natur i det høje, men først folder den ud i vandets oxyderende spejl, hvor de slanke stammer som sære, psykiske tentakler søger i dybet og det strømmende ubevidste.”

    Peter Nørgaard Larsen kommenterer og uddyber:

    ”Med trunterne og deres spejlbilleder, der meget suggestivt og rammende er blevet beskrevet som bl.a. skeletled og sære, psykiske tentakler, har Ring ladet sit sind, der i disse år var formørket af tanker om døden og tilværelsens udsigtsløshed, udfælde sig i såvel valget af motiv som den fuldstændigt mikroskoperende forsvinden i mosevandet og elletrunternes dødedans.”

    Om man i elletrunternes lange grenstrukturer får associationer til en dødedans eller ikke er op til den enkelte betragters forestillingsevne. I hvert fald er det bemærkelsesværdigt, hvordan L.A. Ring i billedet har vendt træets mest umiddelbare betydning 180 grader rundt. Et træ er om noget et kraftfuldt udtryk for vækst og liv, men 1890’ernes symbolistiske kunst var gennemsyret af erkendelsen af at Gud var død, og at mennesket nu stod eksistentielt alene og ubeskyttet. Det var et brud med en længe vedtagen sandhed, som betød at det herskende verdensbillede blev vendt på hovedet, ligesom Ring har vendt perspektivet nedad i Elletrunter.

    Ensomme træer

    Af: Merete Sanderhoff  |  1 billede

    ”...jeg spadserer mig en Tur i Skoven og gaar fuldstændig op i mine Tanker, Verden bliver en anden for mig, jeg tilbringer flere Timer i mærkelig Tilstand, jeg føler en Kraft og Lykkefornemmelse som overgaar al Beskrivelse…"

    Træer havde en helt særlig betydning for og virkning på Svend Hammershøi. Citatet stammer fra hans dagbogsoptegnelser 1892. Den personlige lykkefølelse, han beskriver når han er blandt træer, står i en bemærkelsesværdig kontrast til den foruroligende og melankolske tone, der præger hans billeder af træer. Et godt eksempel er Landskab 1901, der med sit ensomme, nøgne træ foran et mennesketomt landskab kan ses som et billede på ensomheden og fortabtheden som sådan – en symbolsk figur i et indre landskab. Kunstneren Martin Bigum – en stor beundrer af Hammershøis malerier – skriver malende om hans træer:

    ”Træer som dybe krakeleringer op gennem motivet. Træer som sitrende nervetråde. Trækroner som arteriernes vildt forgrenede stamme inde i et menneske. Træer der vokser ind i himlen. Træernes bare kroner som de tentakler, Tiden – og Døden! – stryger igennem på sin færd over land og by: Det nøgne træ som en foruroligende forstyrrelse i det almene. Træets grene som symbol på alle menneskers uransagelige, bugtende veje gennem dette liv.”

    Litteratur

    Henrik Wivel, ”Den realistiske uhygge” i Symbolisme og impressionisme. Ny Dansk Kunsthistorie bind 5, Forlaget Palle Fogtdal 1994

    Peter Nørgaard Larsen, ”Træet og skoven – allegorier over menneskelivet” i Sjælebilleder. Symbolismen i dansk og europæisk maleri 1870-1910, Statens Museum for Kunst 2000

    Anne-Mette Villumsen, ”Et træ er et træ er et træ. Om træet som motiv i Svend Hammershøis kunst” i Anne-Mette Villumsen, Iben Overgaard og Sidsel Maria Søndergaard (red.), Svend Hammershøi – en kunstner og hans tid, Skovgaard Museet, Øregaard Museum og Næstved Museum 2008

    Martin Bigum, ”Visuelle forsvindingspunkter. Maler Svend”, anmeldelse i Weekendavisen, 1. februar 2008

    Senest opdateret: 30.Jul.2014