Mit spor gennem kunsthistorier

  • Værket gav navn til den første skandaleudstilling i Freddies virke

    Wilhelm Freddie: Træk gaflen ud af øjet på sommerfuglen. Sex-surreal, 1937

    Værket gav navn til den første skandaleudstilling i Freddies virke

    Kort om Træk gaflen ud af øjet på sommerfuglen. Sex-surreal

    • Værket gav navn til en udstilling i 1937 i København med titlen Træk Gaflen ud af Øjet på Sommerfuglen. Sex-surreal.
    • Udstillingen udløste voldsomme reaktioner blandt de besøgende og i pressen, og førte til politianmeldelse, hvorefter alle de udstillede værker blev konfiskeret.
    • Freddie blev idømt en bøde på 100 kr. eller 10 dages hæfte. Han valgte det sidste og afsonede straffen, dømt i henhold til loven om offentlig udstilling af utugtigt indhold. Collagen var ikke et af de seks værker, som Freddie blev tiltalt for.
    • I værkets titel indgår hele tre ord eller genstande, nemlig gaflen, øjet og sommerfuglen, som er centrale for Freddies kunst og som går igen i mange andre af Freddies værker.

    Freddies dagsorden

    Af: Liza Burmeister Kaaring

    Denne collage viser de tematikker, som sætter dagsordenen i Freddies værk. Selviscenesættelsen, collage-strukturen og de irrationelle møder mellem forskellige verdner.

    Værket bærer samtidig en af de tankepirrende titler, der er så typiske for Freddies værker. Den er både uforståelig og poetisk, og slår på denne måde meget præcist tonen an til Freddies dragende univers fyldt af overraskelser.

    Et uforståeligt, poetisk møde

    Af: Liza Burmeister Kaaring

    Et par nydelige dameben flankeres, dels af et svært genkendeligt fragment af en nøgen kvindes bryst og arm, dels af en falden soldat. Øverst troner Freddie selv, som ung selvbevidst kunstner.

    I collagen er der desuden sat ord på værkets tematikker og stemning; ”L’amour”, ”L’hypnotisme”, ”sexsurreal”, ”freddie” og ”Træk gaflen ud af øjet på sommerfuglen”. Ordene sætter betragteren på sporet af hvad der foregår i Freddies univers. Kærlighed og sex møder den mystiske dimension i form af hypnosen, og sindbilledet suppleres af det voldelige element i titlen. Ovenover det hele svæver en dobbelteksponering af kunstneren selv, dels i visuelt og dels i sprogligt format.

    Som underlag har Freddie valgt et close-up af et behåret materiale med en vævet kvadratisk struktur. Ph.d. i moderne kultur Mette Kia Krabbe Meyer har påvist, at der er tale om et fotografi af et skridunderlag, af den slags man bruger under gulvtæpper. Som det ligger her i Freddies collage kan man se det som en behåret og til dels frastødende repræsentant for det underbevidste.

    Mødet mellem værkets forskellige dele er hverken logisk eller forståeligt. Hos Freddie får vi ingen hjælpende hånd i forhold til at finde rundt i hans visuelle univers.

    De ord og billeder der optræder i værket skaber ingen sammenhængende historie. Sat lidt på spidsen kan man sige, at det vi har, er en rationelt set uforståelig billedside, der møder en rationelt set uforståelig titel.

    Titlen er ikke med til at forklare eller præcisere værkets visuelle side, sådan som det ofte var tilfældet i tidligere tiders kunst, hvor titlen for eksempel kunne angive et geografisk sted, en begivenhed eller et bibelsk motiv. Hos Freddie er titlerne i højere grad med til at forvirre eller provokere betragteren, men samtidig slår de en stemning an og fortæller os, at her gælder nogle andre regler.

    Chok-effekten er en væsentlig del af den surrealistiske strategi, hvor hensigten er at sætte betragterens sanser og tanker fri, så man i sidste ende kan opnå den ideelle frigivelse af begæret og instinkterne. Det er helt efter hensigten, at det gådefulde fremstår uforløst; rebussen har ingen logisk løsning, men derimod ideelt set en frigørende effekt.

    Titlens sadistiske poesi

    Af: Liza Burmeister Kaaring

    Titlen spiller en væsentlig rolle i opfattelsen af værket, selvom den ikke hjælper os til en rationel forståelse - eller gør den?

    Kunsthistorikeren Erik Fischer har i sin bog Wilhelm Freddie. Tegninger, collager, grafik på humoristisk vis forsøgt at drive en mening ud af værkets titel, vel vidende at for Freddie var den rationelle forståelse af et værk eller en titel ikke et mål – tværtimod.

    Han spørger, om der mon kan være tale om ”En køkkenulykke? Er nogen begyndt på at ville spise sommerfuglen, lige som Freddie senere kommer til at beskæftige sig med de spiste horizonter?”. Således er Fischer inde på, at der i titlen ligger en henvisning til den sadisme og den kannibalisme, som mange surrealister var optaget af som et aspekt af begærets mørke side.

    Samtidig er der ingen tvivl om, at det billede, som titlen fremkalder for betragterens indre øje, er absurd. En gaffel i et sommerfugleøje er simpelthen en umulighed; øjet er alt for småt eller gaflen for stor. Alligevel, forklarer Fischer, skaber titlen et uafrysteligt billede i betragterens sind. Et billede der formår at leve fuldt af mening, netop ”fordi sindet selv fungerer ved andre love end logikkens alene”.

    På trods af, at udsagnet ikke beskriver noget, der kunne forekomme i virkelighedens verden, kan det sagtens have sit eget poetiske liv som sindbillede i betragterens fantasi.

    Skandalen

    Af: Liza Burmeister Kaaring

    Værket gav navn til en af Freddies ”skandaleudstillinger”, nemlig Træk Gaflen ud af Øjet på Sommerfuglen. Sex-surreal, der blev afholdt i København i 1937.

    På udstillingen viste Freddie 38 af sine værker, heriblandt Sex-paralyseappeal, Psykofotografisk fænomen: Verdenskrigens faldne og Fornøjelsernes legionærer.


    Wilhelm Freddie, Sex-paralyseappeal, 1936, objekt, højde 64 cm, fotograf: KUNSTEN, KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg.

    Udstillingen vakte voldsom furore på grund af flere af værkernes angiveligt pornografiske indhold, og på udstillingens femte dag blev den lukket af politiet, som følge af en klage fra en udstillingsgæst.

    Politiet konfiskerede hele udstillingen. De to ovennævnte malerier blev opbevaret af politiet helt indtil 1962, mens objektet Sex-paralyseappeal i september 1962 endnu en gang blev stemplet som utugtigt og derfor først blev frigivet og lovliggjort ved en kendelse i maj 1963. Dommen bidrog til en liberalisering af pornografiloven, der blev endelig ophævet i 1969.

    Litteratur

    Dorthe Aagesen, ”Stik gaflen i øjet! Mål og midler i Freddies værk”, WILHELM FREDDIE – Stik gaflen i øjet!, fagred. Dorthe Aagesen og Mette Houlberg Rung, Statens Museum for Kunst, København 2009.

    Birger Raben-Skov, Mette Houlberg Rung og Dorthe Aagesen, ”Biografi”, WILHELM FREDDIE – Stik gaflen i øjet!, fagred. Dorthe Aagesen og Mette Houlberg Rung, Statens Museum for Kunst, København 2009.

    Erik Fischer, Wilhelm Freddie. Tegninger, collager, grafik, København 1973.

    Nikolaj Lübecker, ”Vil de køre med, frøken? Freddies titler”, WILHELM FREDDIE – Stik gaflen i øjet!, fagred. Dorthe Aagesen og Mette Houlberg Rung, Statens Museum for Kunst, København 2009.

    Senest opdateret: 21.Jul.2014