Værker

Selvportræt in absentia

Der er meget, vi ikke ved om maleren Gijsbrechts. Vi ved hverken, hvornår han blev født, eller hvornår han døde, ej heller noget om hans familieforhold eller uddannelse. Hjembyen kender vi heller ikke med sikkerhed, men sandsynligvis er han født i Antwerpen. Men i værket Trompe l’oeil. Malerier, malerredskaber og et blomstret tæppe i kunstnerens atelier fortæller Gijsbrechts historien om sig selv som kunstner, som han ønsker, at omverdenen skal huske ham.

Han er ikke fysisk til stede i billedrummet, og så er han der alligevel. For han figurerer som en diskret og samtidig insisterende eksistens, der betragter os fra et lille ovalt portræt, sømmet op på fremstillingens bagvæg. Fra et billede i billedet. Traditionelle selvportrætter, kender vi ikke fra Gijsbrechts hånd, men lignende portrætter er gengivet i andre af hans atelierbilleder, og derfor ved vi med rimelig sikkerhed, at der er tale om et selvportræt. Med selvportrættet peger Gijsbrechts på, at atelierfremstillingen handler om ham selv, og ikke om en hvilken som helst anden kunstner.

Referencen til ham selv underbygges af sedlen på hylden under selvportrættet, der er adresseret til ”den kongelige konterfejer Gijsbrechts i København”:

"Monsieur/Mons Cornelius Gijsbrechts/Contervijer v. Ihr Königl/Mayt von Dannemarck/Copenhagen".

Hermed slår han samtidig sin position som hofmaler fast. Desuden indikerer den hængende palets løbende maling, at kunstneren både er lige i nærheden og aktivt skabende. Så selvom han rent fysisk er fraværende i maleriet, skal vi ikke være i tvivl om, at kunstneren i den grad er ”alive and kicking”.

Gijsbrechts om Gijsbrechts

Af: Liza Burmeister Kaaring

Malerier, sammenrullede tegninger, pensler, malerstok, palet med løbende maling, dåser, krukker, en kridtpibe og et stort kostbart tæppe udgør nogle af de genstande, der skal fortælle os hvem Gijsbrechts er - eller var.

Blandt malerierne i atelieret er en genrescene i David Teniers’ den yngres (1610-90) stil. Et maleri med samme motiv befinder sig i dag i dansk privateje, og har sandsynligvis også befundet sig i Danmark i 1600-tallet. Eftersom også Teniers var fra Antwerpen, kan maleriet være valgt fordi det udover at pege på Gijsbrechts flamske aner, også indirekte peger på hans hjemby.

David Teniers d.y.’s stil (kopi?), genrescene, olie på lærred, 52,5 x 39 cm, privateje

På hylden ved siden af det lille selvportræt står et blomster- og frugtstykke, der kunne minde om Gijsbrechts egne malerier, og som derfor ligesom portrættet, sedlen med hans navn og malerpaletten med den våde maling, kan ses som en direkte reference til hans virke som kunstner. Mens det store bordtæppe dekoreret med frugter og blomster var i den danske konges eje og dermed refererer både til ham, til Gijsbrechts position og til hans foretrukne genre, trompe l’oeil genren, hvor forhænget ofte spiller en central rolle.

Inddragelsen af genremaleriet af kunstneren David Teniers den yngre, af det lille flodlandskab og af tegningerne med studier af figurmotiver fortæller om hans kunstneriske gæld og om hans klassiske træning som kunstner. På denne måde får Gijsbrechts på elegant vis fortalt om sit virke og styrker, sine præferencer for stillebenmotiver og trompe l’oeil genren, sin inspiration og kunstneriske træning, sin position som hofmaler samt sendt en kærlig tanke til sin hjemby.

Selvagtelsen fejler ingenting

Af: Liza Burmeister Kaaring

Værket er malet som en pendant til Gijsbrechts’ Trompe l’oeil med trompet, himmelglobus og Frederik III’s proklamation, som betragtes som et portræt in absentia af kong Frederik 3. De to malerier har samme størrelse, er bygget op i identiske, illusionistisk malede, rektangulære trænicher og udfra lysindfaldet i de to billeder, der, af hensyn til den illusionistiske effekt, helst skulle korrespondere med virkelighedens lysindfald, har værkerne formentlig skulle hænge ved siden af hinanden, således at det ene ville få lyset ind fra højre og det andet ville få det fra venstre.

C.N. Gijsbrechts, Trompe l'oeil med trompet, himmelglobus og Frederik III's proklamation, 1670, olie på lærred, 132 x 201 cm, KMSst461, SMK.

Med denne sammenkædning fortæller Gijsbrechts om sin professionelle tilknytning til kongen. Men derudover kan kunstnerens sidestilling af de to portrætter in absentia også antyde noget om kunstnerens selvopfattelse. Og der er ikke noget der tyder på, at Gijsbrechts satte sit lys under en skæppe.

Fryd og blær

Af: Liza Burmeister Kaaring

Både Trompe l’oeil. Malerier, malerredskaber og et blomstret tæppe i kunstnerens atelier og Trompe l’oeil med trompet, himmelglobus og Frederik III’s proklamation er udført som trompe l’oeil, det vil sige som en illusion, hvor betragteren i et kort øjeblik narres til at tro, at den todimensionelle gengivelse er virkelige tredimensionelle genstande. Øjenbedraget var særdeles populært i 1600-tallet, og Gijsbrechts betragtes i dag som en af århundredets betydeligste malere indenfor genren.

Et væsentligt aspekt af trompe l’oeil maleriets effekt er den fryd som betragteren oplever over først at blive narret til at tro, at værket er virkeligt, for derefter at opdage, at dette ikke er tilfældet. Efter opdagelsen af bedraget følger beundringen af den overlegne teknik, der forårsager det. For er kunstnerens teknik ikke i orden, fungerer bedraget ikke. Derfor handler en trompe l’oeil fremstilling overordnet set altid om værkets ophavsmand, som i fremstillingen viser sin overlegne teknik.

I dette tilfælde har Gijsbrechts udbygget trompe l’oeilets traditionelle let pralende selvreference, så maleriet også fortæller om hans forhistorie, uddannelse og inspirationskilder samt om hans aktuelle tilknytning til det danske hof. Og som for yderligere at skabe spænding, spiller han på en dobbelthed mellem det at være fraværende og alligevel være til stede.

Litteratur

Olaf Koester, Blændværker. Gijsbrechts – Kongernes Illussionsmester, Statens Museum for Kunst 1999.