SMK blogger

Stillbillede fra SMKs film om Danh Vos værk "08:03:51, 28.05.2009". Billedet viser de fire parter, der er samlet rundt om bordet under lysekronen for at underskrive fredsaftalen i 1973.

Danh Vo | 29.maj.2012

"Jeg havde selvfølgelig en personlig fetish omkring de her objekter", Danh Vo.

Det er ikke første gang, at Danh Vo udstiller et værk på SMK, hvor han gennem værket stiller skarpt på et punkt, hvor hans private historie møder den overordnede verdenshistorie.

I museets samling, Dansk og International Kunst efter 1900, hænger værket 08:03:51, 28.05.2009 – en lysekrone. Lysekronen har oprindeligt hængt over et stort konferencebord i balsalen på Hôtel Majestic i Paris. Netop i denne sal, ved dette bord og under denne lysekrone underskrev Vietnam og USA fredsaftalen i 1973 en fredsaftale der dog ikke blev overholdt.

Dødens Rum
Den franske regering har solgt ud af mange af deres offentlige historiske bygninger. Det har gennem den nye ejer af hotellet været muligt for Danh Vo at erhverve sig lysekronen.

Se filmen om værket og hør, hvordan hans far reagerede, da han skulle besøge balsalen et sted han kaldte for Dødens Rum. Du kan læse om værket under museets highlights.

  • Af: Ayoe Fridriksdottir
  • 29.maj.2012
arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo