SMK blogger

©

SMK digital | 21.feb.2012

"At nærme kunstneren og tilskueren hinanden"

Kunstneren Richard Mortensen sagde i 1944: "Tænk for eksempel bare paa hvordan det vilde virke paa beskueren, hvis han med egne øjne saa Míro male et af sine billeder!" Det kan virke åbenlyst i dag, men levende billeder kan noget, som tekst og stillbillede ikke kan. Mediet har egenskaber, som lader et andet stof at blive formidlet: Ting man ikke kan lære, men kun lure.

 


I 1944 blev Richard Mortensen interviewet om et bevægeligt maleri, han havde lavet til en udstilling samme år. Richard Mortensen fortæller, at han ville lave noget, der bevægede sig, og at egentlig burde han have lavet en farvefilm med abstrakte billeder. Han mener, at de står foran udviklingen af en bevægelig "lyskunst":

- Tror du virkelig det? Er det da en teknisk fornyelse vi har brug for i øjeblikket? Er det der problemet ligger i vore dage?
- Nej, det gør det jo på en vis måde ikke. Og dog kan man have fornemmelsen, overfor tilskueren, somom der mangler noget i vores sprog, i vores udtryksmidler.
- Og det tror du, bevægelige billeder vil kunne give?
- Ja, måske.
- Men er det nu bare derfor, det beskæftiger dig, for ligesom at nærme kunstneren og tilskueren hinanden?
- Jeg ved ikke rigtigt. ... Naar jeg opdager, at de ser en foxterrier et sted paa et billede, hvor jeg aldrig har forestillet mig noget af den slags, og naar jeg ser, at mange, trods ærlige forsøg, forbliver lukkede overfor selv det, som jeg synes er soleklart i mine billeder, saa er det jeg tænker: Hvis de mennesker havde kunne være til stede, mens billedet blev til, saa vilde det have været klart for dem, hvorfor dette billede netop maatte komme til at se saadan ud. ... tænk for eksempel bare paa hvordan det vilde virke paa beskueren, hvis han med egne øjne saa Miro male et af sine billeder! Det vilde være en fantastisk oplevelse at se saadan en verden blive til!
(Fra tidsskriftet Helhesten, nr. 5-6, s.117-118)

Det levende billeder kan
Richard Mortensen taler om kunstformidling - "at nærme kunstneren og tilskueren hinanden". I dag ville vi nok sige, at det handler om at lade kunsten og betragter nærme sig hinanden. Mortensen mener, han mangler noget i sit billedsprog, hans billeder bliver misforstået. Måske ville det det hjælpe, hvis tilskueren havde set hans arbejdsproces med at skabe billedet. Så ville det være klart, hvad billederne handlede om. Man ville kunne se verdener blive til og dermed også forstå dem.

Med mine web-tv briller på, taler Richard Mortensen om det, der senere er blevet en helt klassisk type kunstformidling: Dokumentationen og beskrivelsen af den kunstneriske proces. Den type formidling kan selvfølgelig også eksistere både som tekst og stillbilleder (Dora Maar lavet allerede i 1937 en serie fotos af Picassos arbejde med at skabe Guernica), men kommer for alvor til sin ret i levende billeder.

Det kan virke åbenlyst, men levende billeder kan noget, som tekst og stillbillede ikke kan. Mediet har egenskaber, som lader et andet stof at blive formidlet. Det er banalt, men at se billeder bevæge sig skaber nye erfaringsmuligheder. Og det er værd at blive ved med at huske. Formidlingschef Berit Anne Larsen sagde i et oplæg, at der er ting, man kun kan forstå ved at se dem ske: Ting man ikke kan lære, men kun lure. Det er taget ud af sammenhæng, men jeg mener, det er rammende for videoformidling også. Mediet lader os forstå ting, som vi ikke kan læse os til. Det er også den forestilling Richard Mortensen har i interviewet fra 1944.

Pollock in action
Filmen om Jackson Pollock øverst i denne blogpost er blevet en klassiker. Den er den tidligste kunstprocessfilm jeg kan komme i tanke om, og den gør i høj grad det, Richard Mortensen foreslår. Fotografen Hans Namuth fotograferede og filmede Pollock in action i 1950 og 1951, og den dokumentation af actionmalerens teknik er senere blevet tilskrevet stor betydning for Pollocks kanonisering. Filmen gjorde det kropsligt nærværende og forståeligt, hvordan de abstrakte billeder var skabt, og hvordan teknikken så at sige er indskrevet i billederne som spor. Det er fremragende formidling.

Hvad er det så levende billeder kan?
Web TV er en del af SMK Digitale Produktioner. Følgende er sakset fra Digitale Produktioners projektplan fra januar 2010:

  • levendegøre samlingerne og SMKs vidensbank
  • bringe kunsten og museets viden tættere på nuværende og nye brugere
  • gøre brug af formidlingsformer, der imødekommer brugernes forskellige forudsætningsniveau, mediebrug, lyst og behov
  • skabe interesse for og udbredelse af SMKs værker og viden, nationalt og internationalt
  • være med til at udvikle digital museumspraksis
  • være nyskabende
  • gøre kunsten og museets viden tilgængelig, inspirerende og vedkommende for nuværende og nye brugere
  • glæde brugerne

Underliggende disse formålsbetragtninger ligger et sæt betragtninger, der handler om, hvad levende billeder / web-TV kan som formidlingsform. Jeg forestiller mig at kunne læse noget i retning af følgende mellem linjerne:

  1. Video kan formidle et andet stof end tekst og billeder
  2. Video kan fange og fascinere og motivere flere/andre brugere end tekst og billeder kan
  3. Ved at bruge video på web kan man opnå en tættere relation til brugeren.
  4. Video kan skabe en imødekommende formidling, der ikke stiller samme krav til brugeren (video stiller selvfølgelig også krav, men de er nogle andre end dem tekst og billede stiller).
  5. Video er selvformidlende og kan fungere relativt kontekstløst.

Min pointe er, at det er vigtigt at have disse underliggende mediebetragtninger i hukommelsen, når man kaster sig over videoformidling. At huske og blive ved med at huske, hvor det er mediet har styrker. At holde sig for øje, hvad der er video kan fortælle, som ikke kan fortælles i billede og ord. Eller som video kan fortælle bedre. Hvad er det, der skal lures hellere end læres?

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo