SMK blogger

Elisabeth Jerichau Baumann, En egyptisk fellahkvinde med sit barn, 1872, olie på lærred, 98,5x129,2 cm, KMS8589, SMK

SMK digital | 19.feb.2009

De to første ord skal fange læseren

Blev du fanget af overskriften? Det håber jeg, da emnet i dette blogindlæg nemlig er hvordan man kan fange læserens opmærksomhed med tekst på nettet. I SMK Digital producerer vi mange slags webformidling. En af måderne, vi gerne vil bringe den kunstfaglige viden i spil på, er via god gammeldags tekst. Her er det så bare at det ikke nytter med alenlange artikler, hvor konklusionen kommer på side 15.

Nettet er kvikt og teksten har bare at følge med. Men når vi først har fanget læserens opmærksomhed, kan vi vel godt komme med noget mere indhold og tilbyde mere dybdegående tekst? Det giver blandt andet mulighed for at bruge tekst fra mange forskellige afsendere, og for at skabe et spændende og mangfoldigt fortolkningsgrundlag for læseren. Kunsten er ikke faktaorienteret, den kalder jo netop på mange synsvinkler.

Eksempler på begyndelser

  1. Kunstneren Elisabeth Jerichau Baumann sprængte rammerne for hvad en kvindelig kunstner kunne tillade sig i midten af 1800-tallet…

    eller
  2. Der var engang en kunstner der hed Elisabeth Jerichau Baumann. Hun vakte meget opmærksomhed i sin samtid...

    eller
  3. Fyr og flamme: Elisabeth Jerichau Baumann satte sindene i kog i sin samtid…

Hvilken en af disse tekster ville du først klikke dig ind på?

Jeg er i gang med at skrive om kunstneren Elisabeth Jerichau Baumann, som levede fra 1819 til 1881, og jeg overvejer, hvordan jeg skal formidle viden om hende og hendes kunst. Mange af de tekster, der er skrevet om hende i hendes samtid, er præget af fordomme og en forældet smagsbaseret sprogtone. Det er nu min opgave at sortere og samle tekst om hende fra mange forskellige kilder - blandt andet fra hendes egne bøger - selv at bidrage med bud på tolkninger, og at formidle de forskellige slags tekst på en god måde på nettet.

To be continued – jeg håber det vil fange jeres opmærksomhed, når det bliver lagt på nettet :-)

arrow Kommentarer (1)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo