SMK blogger

Det enigmatiske spejl. Wilhelm Bendz (1804-28), En ung kunstner (Ditlev Blunck) betragter en skitse i et spejl, 1826

SMK digital | 22.apr.2013

Foran det digitale spejl

Museets digitale hold har set sig i spejlet - og har gjort sig en opdagelse på vejen mod en ny digital strategi.

Fem år er gået, hvor vi på SMK har undersøgt, hvad det vil sige at være et digitalt museum. Ikke, at der ikke var digitale tiltag på museet før 2008, men fordi vi i maj 2008 takket været Nordea-fondens store og generøse støtte fik mulighed for i den grad at sætte farten op og omsætte vores ideer, drømme og visioner til virkelighed.

Meget er sket siden. Nogle gange går det overraskende langsomt i den digitale verden. For eksempel talte vi så småt i 2008 om skalérbart design – i dag står den på responsive design overalt i den digitale udvikling. Alligevel er de første store erfaringer først ved at blive gjort nu.

Andre gange kommer teknologier nærmest dumpende ned fra himlen og bliver hvermandseje på rekordtid. For nok vidste vi i 2008 fra iPod Touch og den tidlige brug af mobilen som computer i Japan, at mobiltrafik ville blive stort. Men, de der tablets og i særdeleshed iPads, havde vi ikke set komme.

Vi har i den meget lange vinter opsummeret, diskuteret, bearbejdet og analyseret vores erfaringer på det digitale hold. Vi har været i gang med en selvevaluering. Hvad vil det overhovedet sige at være digital? Hvor skal vores erfaringer bringe os hen og hvordan? Vi har haft brug for at tage os tid til at lære noget som hold og som organisation for at kunne formulere en ny digital strategi.

I forbindelse med evalueringsarbejdet genlæste jeg Nicholas Negropontes stadig relevante bog ”Det digitale liv/Being Digital” fra 1995. Han beskriver den, på det tidspunkt tidlige, digitale revolution. Og bemærk, at jeg skriver tidlig ud fra et museumsperspektiv, på SMK blev det fx først gængs med PC’er til alle medarbejdere sidst i 90’erne. Negroponte leverer mange skønne eksempler på, hvordan bits vil revolutionere atomernes verden. Hans bog kan i den grad inspirere i dag. Både fordi man kan få sat lidt bit-historik ind på de rigtige hylder, og fordi nogle af hans spådomme giver et smil på læben og dermed et overskud til i dagens-digitale-kaos at tænke – ahh – der vil komme klarhed (og derefter selvfølgelig mere kaos). Allerbedst er dog det væld af eviggyldige (tør man skrive det) digitale sandheder, han leverer. Fx at fremtiden vil byde på on-demand-tænkning, som massivt udbredes i disse år; at åbne systemer vil vinde over bevilgede monopoler; og at den digitale verden i sit væsen er skalérbar. Han skriver også næsten poetisk om, at alle virksomheder må ind og stå foran det digitale spejl for at se hvilken rolle, de kan spille i den digitale verden.

Og hvor er vi så – på SMK? Hvad har vi set i spejlet?

Måske vigtigst af alt – at vi stadig er et museum. Det kan lyde simpelt, men det er det ikke. For rollen som museum udvikles og 0-1-tallene skubber vældigt til den proces. I og med at museer er samlere, er der mange værker og mange kapaciteter, som giver tyngde, værdier og traditioner. Det står i et sitrende modsætningsforhold til samfundets digitale puls og tempo. Modsætningen er en udfordring og en gave, og vi har erkendt at behovet for lederskab ikke bliver mindre, når kaos opstår. Digital ledelse, vel at mærke.

Et museum som SMK vil altid være et sted hvor folk ønsker at komme fysisk. Men deres brug af museet og museets relevans forlænges af digitale tilbud – relevansen når verden rundt og kræver ikke, at atomer flyttes. Vi kan genforstå os selv som katalysatorer for brugere på et helt andet niveau end tidligere. Samtidig indgår vi et hyperkomplekst samfund, hvor social kommunikation spiller en stadig større rolle, og hvor ”the crowd” har fantastiske og endnu uanede kræfter. Alt sammen er faktorer, som skubber til museets selvforståelse.

I 2008 stod hele SMK i en situation, hvor ledelsen var nykonstitueret, og organisationen stod overfor større forandringer. I den digitale gruppe satte vi os ned og formulerede en digital strategi, som skulle lede give os en kurs – og vi har med stolthed i gruppen kunnet konstatere, at den første strategi gav os støtte, og at den ikke kun satte kursen for os, men at forandringerne efterhånden er sivet langt ind i museets dna.

Vi forlader en periode, hvor vi har kendt kursen, men samtidig har ladet den eksplorative tænkning være drivkraft. Vi har lavet mange eksperimenter, har begået mange fejl og bygget flere succeser. Vi har forsøgt at dele ud af vores viden og er stolte af den ros, vi har fået. Og i perioden har vi især eksperimenteret med den digitale kommunikation og formidling.

Den måske vigtigste læringspointe er, at vi nu som organisation har brug for at dreje hele vejen rundt foran spejlet for at se, hvordan vi ser ud bag fra og fra siden. Vi har stadig ikke det fulde billede.

I derude, må meget gerne hjælpe. Hvad ser I, når I kigger med i spejlet?

  • Af:
  • 22.apr.2013
arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo