Hammershøi | 4.aug.2011
Hammershøi vender tilbage til München
Så er ferien forbi og vi arbejder videre med Hammershøi udstillingen!
Mens han levede udstillede Hammershøi et par gange i München og næste år vender han tilbage dertil når udstillingen Hammershøi and Europe - A Danish Artist around 1900 bliver vist på Kunsthalle der Hypo-Kulturstiftung fra den 15. juni til den 16. september 2012.
Vi samarbejder med Hypo-Kulturstiftung om udstillingsforberedelserne og om en bog, der forhåbentlig vil bringe nye tanker i spil, når Hammershøi ses i sammenhæng med mange af sine samtidige kunstnerkolleger. Det bliver interessant at se, hvordan de to udstillinger virker.
- Af: Annette Rosenvold Hvidt
- 4.aug.2011


