SMK blogger
Besøgende i tegnerummet. SMK-Foto: Frida Gregersen

Besøgende i tegnerummet. SMK-Foto: Frida Gregersen

Blomster | 12.nov.2013

Har voksne lyst til at tegne midt i en kunstudstilling?

Mange hundrede mennesker har valgt at bruge tid i udstillingen Blomster og Verdensyns tegnerum, som netop er lukket. Inden udstillingen åbnede, havde vi regnet med selv at måtte tegne lidt for at der løbende kom nyt indhold i bøgerne med tegninger, men det har væltet ind med tegninger fra udstillingens brugere...

Som formidlingseksperiment i udstillingen Blomster og Verdenssyn placerede vi et stort tegnerum til voksne meget centralt i udstillingsforløbet.


Ubekendt, Portræt af Heinrich Füllmaurer og Albrecht Meyer, ca. 1542. Fra Leonhardt Fuchs Historia Stirpium[...], Basel, 1542.

Inspirationen til tegnerummet

Inspirationen til tegnerummet kom direkte fra udstillingens værkmateriale blandt andet fra dette træsnit, der viser de to kunstnere Füllmaurer og Meyer iagttage en blomsterbuket og tolke deres indtryk til streger på papir og træblok. Bemærk billedets intense stemning omkring de to og studiet af blomsterstilkene – en stemning og et rum mellem mennesker, som vi gerne ville overføre til udstillingen. 

Udover fra det lille træsnit hentede vi også inspiration i gode erfaringer fra museets tidligere udstilling Træsnit og fra Tegnesalen, som er en del af den faste udstilling Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900. Begge steder har vi set, hvordan det at koble muligheden for, at brugerne kan udfolde sig i praksis samtidig med udstillingen af kunst giver en anden stimulerende form for formidling. Praksis i form af fx et tegnerum giver museets brugere mulighed for at få kontakt med den praksis, som mange af værkerne er en del af. Og det giver mere tid til at hensætte sig selv i en anden – måske rekreativ – tilstand, der matcher med ønsker for et museumsbesøg.

Indretningen af tegnerummet

Tegnerummets indretning fulgte udstillingens stemningsfulde og sanselige scenografi. Den rumlige opbygning fungerede som en stiliseret udgave af ældre havers geometri. Væggene var havens hække og ledte gæsterne gennem forskelligartede rum og stiforløb. Tegnerummet var en slags lysning mellem træstammer midt i udstillingshaven. Et indbydende, behageligt og trygt rum.

Ifølge den amerikanske oplevelsesdesigner, Nina Simon, vil kun en lille procentdel af de besøgende udtrykke sig kreativt som en del af et museumsbesøg (Nina Simon, 2010, kapitel 1), og vi var derfor spændte på, hvor mange der ville bruge tegnerummet. For at imødekomme det, der kan være en grænseoverskridende handling for nogle, var det vigtigt, at rummet virkede både trygt og inviterende. At der var rart at være, så man fik lyst til at opholde sig der i længere tid og måske tegne.

Bordene var indrettet som en slags restaurant, hvor alt var tilgængeligt og klart til at gå til, og de friske blomster stak direkte op af bordene og indbød til studier.

Formålet med tegnerummet

Vi ville prøve at få formidlingen af materialet – blomsterbilleder – til at forplante sig i kroppen, så man ikke udelukkende blev mødt med værker og tekst, men også selv kunne prøve at tolke fra natur til streger på papir. I denne del af udstillingen kunne man skifte rolle fra den iagttagende til den deltagende museumsbruger.

Formidlingen underbyggede udstillingens idé: at vise tolkningsprocesser fra natur til billede – fra blomst til billede. Og at vise, hvordan naturtolkningen ikke er stabil, men skifter med vores skiftende verdenssyn. Et billede af en blomst er et billede af tiden.

Tegnerummet i Blomster og Verdenssyn var ikke tænkt som en konkurrence om at lave pæne blomstertegninger, men som et rum, hvor man kunne undersøge det materiale, udstillingen kredsede om.

I de mange hundrede tegninger, der kom ud af tegnerummet, kan vi se et slags mønster: Mange har skrevet deres navn og alder (spredt over hele aldersspektret), og de har ofte skrevet en hilsen og på den måde fortalt, at de har været på museet og deltaget aktivt i udstillingen.



Mange har kunnet lide at sidde et stykke tid inde i udstillingen og enten tegne, læse og/eller sidde og se på værkerne og betragte de andre museumsbrugere fra et roligt sted. Fra brugerundersøgelser kan vi se, at mange af ren og skær vane opfatter et tegnerum som dedikeret udelukkende til børn. Vi er ikke vant til, at der er rum målrettet voksnes lyst til at gøre noget praktisk i en udstilling.

I udstillingens tegnerum viste det sig, at voksne, der først sad og så deres børn tegne, selv fik lyst til og begyndte at fordybe sig i at tegne. Tegnerummet blev et socialt sted i udstillingen, som samtidig havde stor relevans for og sammenhæng med kunstværkerne i udstillingen. Det var en styrke i udstillingen med et socialt rum i rummet – og JA, nogle voksne har også lyst til at tegne i en udstilling, når rammerne er seriøse og målrettede, og der er rart at være.






arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo