SMK blogger
Vilhelm Hammershøi, Portræt af Ida Ilsted, senere kunstnerens hustru. (1890). SMK

Vilhelm Hammershøi, Portræt af Ida Ilsted, senere kunstnerens hustru. (1890). SMK

Hammershøi | 7.jul.2011

Kan vi få lov til at låne lige præcis de værker vi gerne vil vise?

Når man vælger et tema som ”Hammershøi og Europa” til en udstilling, er det ikke bare et spørgsmål om at vælge de bedste værker af én bestemt kunstner. Det gælder om at finde værker, der kan gå i dialog med hinanden og dermed belyse udstillingens tema. Valgmulighederne er næsten uendelige, og man prøver selvfølgelig at låne de bedst tænkelige kunstværker. Men i udvælgelsen må man også tage hensyn til, hvad der praktisk kan lade sig gøre: Kan vi få lov til at låne lige præcis de værker, vi gerne vil vise? Malerierne kan være i dårlig stand eller være udlovet til andre udstillinger. Eller ejerne har måske slet ikke lyst til at undvære deres værker i flere måneder.

Vi synes selv, at vi har fået tilsagn om lån af nogle helt fantastiske kunstværker. Ud over en række af Hammershøis hovedværker er det lykkedes os at få lov at låne flere fremragende malerier af kunstnere som Gauguin, Seurat og Khnopff. Og først og fremmest den amerikanske maler Whistlers berømte maleri, Arrangement i gråt og sort: Portræt af kunstnerens mor, som til daglig hænger på Musée d’Orsay i Paris. Det var et af de malerier, Hammershøi beundrede allermest.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo