SMK blogger

Nye døre etableres mellem de to udstillingsrum

Hammershøi | 11.nov.2011

Klargøring af udstillingsrum

Et foto af gennembrydningen mellem de to udstillingsrum, som skal huse Hammershøi og Europa - fotografiet er taget i dag den 11.11. 2011 kl. ca. 11.11. Nu begynder vi at kunne fornemme, hvordan forløbet gennem udstillingen vil forme sig. Det har hidtil været to adskilte sale og flowet har kun kunnet opleves i papmodellen af udstillingen.

Der arbejdes hårdt på at færdiggøre dørene mellem de to udstillingsrum og meget snart vil produktionen af nye vægge til ophængning af malerier gå i gang. Når malerierne ankommer, skal vi være så klar som muligt til at modtage dem uden støv og rod.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo