SMK blogger

PRIMI | 9.nov.2011

Kulturarvens usynlige værdi er gigantisk

For PRIMI-konsortiet står forskningen i innovative metoder til forståelse af materialiteten og af oplevelsesværdien af plast-kunstværkerne centralt. I 2004 holdt Stephen Creigh-Tyte en workshop med titlen Valuing culture and heritage: recent research and future application – og det er præcis PRIMIs hovedopgave, og resultater heraf vil blive synlige ved næste forårs nye præsentation af samtidskunsten på Statens Museum for Kunst.

Stephen Creigh-Tyte: Hvordan værdisætter vi oplevelser?

For år tilbage var jeg chairman i en workshop organiseret i forbindelse med The 6th European Commission Conference on Sustaining Europe’s Cultural Heritage: from Research to Policy, London, UK, 1.–3. september 2004. En af workshop-deltagerne var Stephen Creigh-Tyte, DCMS, London, United Kingdom, som talte om Valuing culture and heritage: recent research and future application.

Han understregede blandt andet, at økonomer har en tendens til at være meget domineret af, hvad vi kan iagttage, hvad vi ser, hvad der er målbart på markedet. Det er langt sværere at få økonomisk greb om, hvad folk føler, hvad folk oplever som værende af værdi. Især når denne værdsættelse ikke peger på et tydeligt aktiv eller en aktivitet, der ikke er på markedet. Dette er især vigtigt inden for regeringers politik, fordi mange af de ting, regeringer gør, ikke bliver solgt på det marked, de har så at sige ikke nogen markedspris. De er tilbud eller ydelser fra staten, og de vedligeholdes af staten. Gennem opinionsundersøgelser kan man stille spørgsmål til et udvalgt publikum om deres villighed til at betale for en ydelse, eller måske oven i købet om folks villighed til at acceptere en mindre god oplevelse.

Stonehenge og en usynlig værdi af kulturarven

Stephen Creigh-Tyte gav følgende eksempel fra Storbritannien. Stonehenge, som er en World Heritage Site, er en af ​​English Heritages mest værdifulde sites med hensyn til at generere indtægter. En publikumsundersøgelse om villigheden til at betale ekstra for en bedre oplevelse, når man ser det kulturelle område var overvældende positiv. Dette sagde ikke noget publikums værdsættelse af ​​Stonehenge som sådan, men om værdien af ​​en forbedring af deres oplevelser ved effektivt at skjule en vej ved siden af ​​Stonehenge, så man ville få et meget bedre overblik over Stonehenge uden at se vejen og dens biler.

Det er præcis den slags spørgsmål, vi skal spørge os selv om i kultursektoren, når vi planlægger og arrangerer kulturoplevelser. Det ovenfornævnte eksempel viste sig vigtigt, fordi argumentationen faktisk overbevist det britiske Department of Transport til rent reelt at finansiere et projekt for at skjule vejen for de besøgende ved Stonehenge. Eksemplet, Creigh-Tyte gav, fortæller om en ofte usynlig værdi af kulturarven, som det er vigtigt at kende. I nævnte tilfælde er omsætningen ved publikumsbesøg ved Stonehenge 200 millioner  - og omkostningerne ved at flytte vejen var 80 millioner - det var et stærkt politisk argument, og vejen blev efterfølgende lagt i en tunnel.

Merværdien i den kulturelle oplevelse

Det er således vigtigt for museer og udstillingsmagere at undersøge kritisk, hvor merværdien i den kulturelle oplevelse skal findes. Større udstillinger trækker nye besøgende til byen, der alle skal spise, sove, med offentlig transport og måske også handle lokalt, noget der øger indtægterne på mange sektorer, der ikke er direkte forbundne med kulturmanifestationen. Men det understreger på den anden side også, hvor vigtigt det er at investere i kulturarven for herigennem at generere økonomisk vækst. En vækst der vil forstørres yderligere gennem øgede bevillinger og sponsorater til i første række kulturinstitutionerne og deres mangesidede forskning, formidling og bevaringen af kulturarven. Herfra kommer oplevelserne og dermed væksten i publikumsinteressen og – tilstrømningen.

/

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo