SMK blogger

Vilhelm Lundstrøm, Selvportræt, 1927, olie på lærred, 131 x 99 cm, KMS6884, SMK.© Vilhelm Lundstrøm/billedkunst.dk.

Kunsthistorier | 9.jun.2009

Midt imellem anekdoter og teori

Som kunstformidler på delprojektet Kunsthistorier er det min opgave at skrive om udvalgte kunstnere fra Statens Museum for Kunsts samling. Jeg skal ikke bare udvælge hvilke værker der skal fremhæves frem for andre, men også hvilke aspekter der skal belyses og ikke mindst hvilken form og fokus formidlingen skal have.

Skal det være let og underholdende, eller skal det være intellektuelt udfordrende og lidt mere tørt i kanten? Eller er det muligt at skrive lettilgængelig kunstformidling, der forener de hårde analyser med de sjove anekdoter fra kunstnerens liv? Lidt ligesom man i en samtale eksempelvis kan gå direkte fra at diskutere, hvorvidt man kan finde et slægtskab mellem de to danske kunstnere Ulrik Møller og Allan Otte til overvejelser om, hvorvidt breakdance klassikeren Hey You med gruppen Rocksteady Crew er for fed. Ovennævnte scenarie er hentet fra en samtale vi havde på kontoret i sidste uge, hvor vi, som det så ofte sker, gik direkte fra analyser af kunst til eksempler på personlige anekdoter . I øvrigt uden nogen særlig sammenhæng de to emner imellem. Eksemplet er kun inddraget for at illustrere, hvordan de fleste af os hele tiden bevæger os mellem yderpunkter. Saglighed her og underholdning der.

I skraldespanden med konen
I de sidste par måneder har jeg arbejdet mig igennem Vilhelm Lundstrøm (1893-1950) og valgt ud, hvad der skal fortælles om ham, når vi i slutningen af 2009 går i luften med en betaversion af Kunsthistorier. Han er en af de helt store indenfor den tidlige danske modernisme (lidt fra den tørre afdeling) og blandt andet kendt for sine stramme opstillinger og monumentale kvinder i rolige blå farver. Min gode kollega Annette Rosenvold Hvidt, siger også, at han tilsyneladende havde et ret voldsomt korporligt forhold (nu begynder det at ligne noget) til sin stoute kone Yrsa, som han indimellem kastede i skraldespanden! Sidstnævnte anekdote har jeg ikke kunne finde bekræftelse på i litteraturen, og rent fagligt har jeg derfor ikke rygdækning til at inddrage den. Men det kunne have været en sjov og måske også relevant historie at fortælle i forbindelse med analyserne af hans malerier og specielt i forbindelse med hans kvindegengivelser. Ligesom det er relevant at gengive et citat, hvor Lundstrøms gode ven og kollega Axel Salto fortæller om ”Lundes” kvindesyn: ”Groteske fruentimmer med kæmpemæssige struttende hårvalke, med svulmende maver og bittesmå ben, et mareridt for et kvindekært øje. Lundstrøm syntes de var dejlige.”

Om Salto taler om Lundstrøms kvinde- eller kunstsyn er ikke til at sige med sikkerhed. De to ting synes at være et fedt i dette tilfælde – og det er lige netop pointen. Tingene er særdeles vanskelige at skille ad. Citatet er et eksempel på den biografiske anekdotes faglige gyldighed og således også på, hvordan vi hele tiden blander de hårde analyser med det biografiske materiale. For det kan man naturligvis godt, det er bare med at finde den rette balance.

Vurderingen går hele tiden på, hvilken kunsthistorie jeg vil fortælle denne gang om dette værk. Vurderingen er fagligt funderet, men altid personlig, og det har vi ikke tænkt os at lægge skjul på. Kunsthistorierne bliver udvalgt og fortalt af individer, som vil være til stede i teksten som synlige formidlere. I samme tråd kommer vi heller ikke uden om, at kunsten er skabt af kunstneren, og at det til tider er interessant både at interessere sig for kunsten OG kunstneren bag. Det er så vores opgave samtidig at holde fagligheden i fokus, for den giver vi naturligvis ikke køb på. Fundamentet er den nuværende forskning indenfor området. Vinklen er personligt valgt.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo