SMK blogger

Sprogskoler på museer | 4.feb.2014

Nye kollegaer på SMK: Maija, Lezel og Vahid

Ansøgningerne vælter ind! SMKs ledige projektstillinger for kursister fra Københavns Sprogcenter er eftertragtede. Vi skal ansætte tre kursister, som hver skal udvikle en lille formidlingsfilm om ord og kunst. Vi har lyst til at ansætte alle ansøgere, men vi skal vælge. Vi forsøger at tage hensyn til bl.a. nationalitet, sprog, alder og køn, og valget falder på Maija, Lezel og Vahid.

Vahid Abbasi er født i Iran og har Farsi som modersmål. Lezel Indal er født i Filippinerne og har Tagalog som modersmål. Maija Ivanova er født i Letland og har lettisk som modersmål. De tre går fortsat på Københavns Sprogcenter, men i januar og februar er de altså også projektansat her på SMK.

Arbejdet på SMK går i gang

De film, Vahid, Lezel og Maija skal lave, skal indgå i det materiale, vi udvikler til sprogskoler. Et undervisningsmateriale, der skal bidrage til at styrke sprogkursisters arbejde med dansk sprog og kultur.

Efter et par introdage med møder, planlægning og rundture på museet – både for og bag kulisserne – kaster Vahid, Lezel og Maija sig ud i arbejdet. Første udfordring er at komme rundt i museets samling af kunst og vælge det kunstværk, de vil formidle i filmen. I løbet af nogle dage indsnævrer de udvalget og præsenterer det for hinanden og os fra museet.

Kursisternes kunst

Kursisterne har valgt kunstværker. Lezel har valgt Sølvskulptur af Arthur Köpcke fra 1961-62. Vahid har valgt en skulptur fra 1600-tallet: Herkules brydes med Antæus af en ukendt kunstner. Og Maija har valgt en video med en performance af kunstnergruppen J&K: Nationen fra 2013. De har noteret deres umiddelbare indtryk og oplevelse af kunstværkerne og har indsamlet masser af ord!


Lezel foran det kunstværk, hun vil arbejde med i sin film, Arthur Köpckes Sølvskulptur fra 1961-62.



Maijas ord. Kursisterne indsamler hver især ord til deres kunstværker. Ord, der beskriver deres egen oplevelse af kunsten og ord, som de har valgt at indsamle fra museets gæster, vagter, konservatorer, inspektører og formidlere.

Lezel har bl.a. noteret ordene: skrald, værdi, anderledes, særlig, miljøforkæmper, skødesløshed, ubalance, virkelighed, forskellighed. Hun får også den idé at interviewe museets gæster om skulpturen. Hvilke (danske) ord vil de sætte på skulpturen? Hun skriver alle deres ord ned. Vahid gør det samme: ”Jeg mødte en pige ved skulpturen. Jeg spurgte hende: Hvad er det første ord, du tænker på, når du kigger på den her skulptur? Hun siger: Dans! Det er så interessant for mig. Fordi jeg har aldrig tænkt på det. Jeg har tænkt så meget på brydning, når jeg ser skulpturen.”

De tre kursister går i dybden med kunstværkerne. De researcher, læser, snakker og skriver for at forberede deres film om kunstværket. De har lavet aftaler med nogle af museets inspektører og konservatorer, der forsker i kunsten. De har talt med flere af vagterne, der passer på kunsten, og med kunstformidlere. De har indsamlet en hel masse ord og fået mange forskellige blikke på kunstværkerne. Og filmmanuskripterne begynder at tage form.

Pludselig i P1

Sproglaboratoriet på radioens P1 har gennem et par uger handlet om sprogundervisning. En onsdag formiddag dukker programmets tilrettelægger Helle Solvang op på SMK. Hun har sin mikrofon med for at interviewe os og kursisterne om projekt OrdVærkSted.



Helle Solvang fra P1 interviewer Lezel om sit kunstværk, Arthur Köpckes Sølvskulptur. Lezel fortæller bl.a., at skulpturen minder hende om at dykke. Hun er selv dykker og har i mange år dykket efter skrald for at rydde op i havet omkring Filippinerne, hvor hun kommer fra. Skulpturen er lavet af ting, hun også kunne finde på havets bund – en gammel sko, en gaffel, en knækket stol, en kost.

Helle Solvang beder kursisterne præsentere deres kunstværk. Maija fortæller, at hendes kunstværk handler om nationalitet. Hun var inspireret af SMKs kunstværker fra guldalderen i 1800-tallet, hvor det nationale og det særligt danske blev sat på dagsordenen i Danmark. Og hun forklarer, at hun endte med at vælge en video og en performance fra 2013, hvor to kunstnere stiller spørgsmålstegn ved det nationale. ”Jeg synes det er meget interessant: Hvad er nationalitet? Hvad betyder det generelt? Hvad betyder det for Danmark? Er det et godt og sundt princip? Har vi brug for det?”

Helle Solvang spørger også, hvordan det er at lære sprog på et kunstmuseum. Maija svarer bl.a.: ”Med det kunstværk, jeg har valgt, har jeg lært noget, om den danske kultur og historie. Det er også meget vigtigt. Det er vigtigt ikke bare at lære nogle ord – hvis man vil forstå et sprog, så må man også forstå kulturen og historien. Og derfor er kunst, ja, det er perfekt. Hvis man stiller det spørgsmål, og hvis man er nysgerrig, så kan man kombinere de to ting. Og når jeg tænker om kunsten og kulturen, så øver jeg også ord.”

Stemningen er virkelig god, da Helle Solvangs optagelser er slut. Det gik godt! Maija, Vahid og Lezel er vores nye radiostjerner! Men det var svært: ”Det føles som modultest 10.” siger Maija, ”og vi har ikke engang bestået test nr. 4 på sprogskolen endnu.” Alle er enige om, at det var en god oplevelse, og alle er stolte af hinanden!

Programmet blev sendt på P1 den 23. januar 2014 og blev kaldt ”Sprogundervisning er porten til det danske”. Det kan findes her

Den lange dag slutter med fernisering. Museet åbner en ny udstilling med kunstneren Tacita Dean. Og vi fejrer både udstilling og dagens hårde arbejde med velfortjente pindemadder og masser af (dansk) snak.

Sprog på museum?

”Ja, man kan lære sprog på et museum”, siger Maija. ”Men det skal være interaktivt og engagerende – man skal tænke på ord og lytte. Det hjælper ikke, hvis jeg bare selv går herind.”

Vahid er enig og fortsætter: ”Hvis man skal lære nye ting, så skal man have det sjovt. I børnehaver leger børnene for at lære nye ting. Det her på museet er sjovt, når man vælger ord til kunsten og lærer dem.” Han siger også: ”Det sværeste her er at snakke dansk. Jeg skal bruge meget energi. Men alligevel bliver jeg ikke så træt, fordi det er sjovt, og jeg får hjælp af venlige medarbejdere på museet.”

Vahid vælger tre ord til at beskrive, hvad det betyder for ham at arbejde og lære sprog på museet: Historie, leg og integration. Han siger: ”Det er den bedste måde at integrere på, at vi arbejder her som ansatte. Vi har medarbejderkort og løn. Det giver en god følelse. Og vi føler også, at vi har et alvorligt arbejde.”

Lezel fortsætter: ”Mine tre ord er sjovt, kreativt og udfordrende. Og inspiration. Vi har alle tre lært meget allerede, og vi har mulighed for at vise det til andre.” Hun afslutter: ”Og jeg elsker at se mere kunst – og kommer til at kende nye ord i forbindelse med kunst.”



Efter arbejdstid på SMK

De tre kursister uddyber, hvordan arbejdet på museet griber ind i deres hverdag. Vahid siger: ”Efter arbejde, på vejen hjem, tænker jeg på mit arbejde og de nye ord fra dagen. Jeg prøver at skabe forbindelse mellem ord og arbejde. Når jeg for eksempel kigger på en film, så prøver jeg at vælge ordene fra underteksterne.” At fokusere på enkelte ord er blevet en metode for ham. En måde at udpege og udvide repertoiret af nye danske ord.

Maija sammenligner sit arbejde på SMK med tidligere ansættelser: ”I England havde jeg job som projektleder og havde lange stressende dage – her er det sjovt og ikke stresset, men koncentrationen gør mig ganske træt!” Hun siger også: ”Det sværeste er at arbejde og snakke dansk på samme tid. Jeg gør det gerne, men det er svært. Men det har gjort så meget allerede for mit danske sprog. Jeg kan mærke, at mit aktive sprog er meget bedre, for her taler vi hele tiden dansk og lytter til dansk. Så det sværeste her er også det bedste!”

Lezel siger: ”Arbejdet her på SMK er godt for mig. Jeg bliver kreativ. Kunstværker hjælper mig meget til at tænke og ser verden. Og jeg har ikke tidligere lært så mange ord på så kort tid. Jeg taler dansk hele dagen. Jeg føler mig træt i hovedet, fordi jeg får mange indtryk, hver gang jeg er her. Jeg er træt, men tilfreds!”



Næste blog kommer til at handle om kursisternes fortsatte arbejde på SMK – med generalprøver og filmoptagelser.


Af: Annette Skov, Julie Maria Johnsen og Nana Bernhardt

arrow Kommentarer (1)
 
Jeg er Abdul-hamid Musa et lån långiver af Abdul-HAMID FINANCE, Vi tilbyder både personlige og forretningsmæssige lån med kapitalgrundlag mellem summen af ​​10,000.00kr to 300,000,000.00kr. US Dollars, europæiske euro eller britiske pund for enkeltpersoner, virksomheder og samarbejder organer, uanset af deres ægteskabelige status, bør køn, religion, placering, men være juridiske midler til tilbagebetaling af lånet inden for den fastsatte periode og skal være værdig til tillid med renterne så lave som 3%.
email: abdulhamidfinance@yahoo.com
  • Mr. Abdul-hamid
  • 25-03-14 11:47
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo