SMK blogger

Sprogskoler på museer | 18.mar.2014

Også SMK har et ansvar for integration af nye borgere

Vores projekt om sprogskoler på museer er på vej ind i en ny fase. Indtil videre har vi ikke kun fået ny inspiration og nye erfaringer om vores undervisningsfaglige felt og undervisningsmetoder, der sætter ord og kunst i spil. Vi har også fået en hel masse erfaringer om, hvordan vi på SMK kan tage et medansvar for integrationen af nye borgere i Danmark.

De tre sprogkursister og projektansatte på SMK, Maija Ivanova, Vahid Abbasi og Lezel Indal, har afsluttet arbejdet med deres film om ord og kunst. Det har på alle måder været inspirerende og meningsfyldt og en stor gevinst for os på SMK at åbne dørene for vores nye samarbejdspartnere. Ikke bare for museet som institution og for os som museumsmedarbejdere. Også for os som menige, gammeldanske borgere. Vi har derfor nysgerrigt fulgt med i medierne i de seneste par uger og i Social- og Integrationsminister, Manu Sareens, opfordring til alle borgere i Danmark om netop at tage et medansvar for integrationen. Med ansættelsen af sprogkursisterne og vores samarbejde de seneste par måneder med Maija, Vahid og Lezel, er tingene ligesom gået op i denne højere enhed: Kunstmuseet danner rammen om mødet og samarbejdet mellem Danmarks nye og gamle borgere – og ansvaret for integrationen deles!

Vores projekt er i øvrigt slet ikke slut endnu. Men vi små-evaluerer hele tiden. Til et møde med Lezel, Maija og Vahid, diskuterer vi med de tre, hvad de synes, de har fået med sig fra ansættelsen på SMK.


Til et møde med Vahid, Maija og Lezel slår SMKs filmhold et smut forbi. De har råklippet en trailer til de små formidlingsfilm om ord og kunst. Vi får et smugkig.

”Jeg er også et skridt tættere på integration.”

De tre sprogkursister er alle enige om, at de har oplevet stor progression i deres sprog ved at komme på museet hver dag og tale dansk med danskere og ikke kun med kæresten derhjemme og med læreren fra sprogskolen: ”Det er jo autentisk på en helt anden måde”, mener Maija. Vahid forklarer også, at han, før han blev projektansat på SMK, lynhurtigt slog over i engelsk, når danskere ikke forstod, hvad han sagde, selvom han talte dansk. ”Det gør jeg ikke mere. Nu gentager jeg det bare på dansk. Igen og igen. Indtil de forstår. For jeg ved, at når I kan forstå mig herinde på museet, så kan andre også godt forstå mig, når jeg taler dansk. Det skal de!” Vahid fortsætter: ”Men jeg har ikke kun lært dansk. Jeg er også et skridt tættere på integration.”  Vahid forklarer, at han føler sig mere som en del af samfundet, fordi han kender os og har haft et rigtigt arbejde på museet: ”Jeg følte mig som en rigtig ansat”. Maija og Lezel stemmer i. De begrunder det bl.a. med, at de oplevede et godt arbejdsmiljø, at der var gode kolleger, at de selv kunne lave kaffe og te, at de begyndte at lære flere folk at kende, når de gik rundt i museets korridorer og kunne hilse på medarbejdere fra andre afdelinger, at de besøgte ”hemmelige rum” og kom bag kulisserne, fx i konservatorernes værksted, i medarbejderkantinen osv. Og så var der medarbejderkortet med foto-ID og kode: ”Det gav bare en helt barnlig og særlig følelse af at være noget specielt”, siger Maija.

At samarbejde med danskere

Lezel nævner også, at hun har lært, hvordan man kan arbejde sammen med danskere. Hun fremhæver, at hun har arbejdet selvstændigt, men uden at føle sig alene. Der har været en plan, en struktur og et godt fællesskab. Hun siger også: ”Her på SMK har jeg fået stor frihed til at udtrykke mine idéer og være kreativ. Det er en rigtig god følelse. Det er lidt anderledes end i Filippinerne, hvor der måske er lidt flere begrænsninger i forhold til holdninger og idéer.”

Sprogtest

Lezel har lige bestået sprogtesten på modul 4 på Københavns Sprogcenter. Hun har travlt.  Hun er uddannet sygeplejerske og for at kunne arbejde som sygeplejerske i Danmark, er der helt specifikke krav fra Sundhedsstyrelsen om, hvilke moduler og karakterer man skal have på danskuddannelsen. Som en del af sprogtesten på modul 4 skal man bl.a. forberede en monolog. Lezel valgte bl.a. at fortælle om: ”Mit arbejde på SMK” og ”Mit yndlingsværk”. På den måde kunne hun (gen)bruge sin nye viden erhvervet ved hårdt arbejde på museet og omsætte den til en mundtlig prøve.

En ny indgang til kunstens verden

At arbejde med et filmmanuskript om et udvalgt kunstværk har givet en ny indgang til kunstens verden, mener Maija: ”Jeg har lært, hvordan jeg kan opleve kunst i fremtiden. Jeg føler mig tryg nu og kan sige: Hvad tænker jeg om det her? Jeg har lært en anden måde at engagere sig i kunstværkerne på. Mere sjovt. Og mere dybt også!”

Lezel er enig! Hun har diskuteret kunst med sine venner og veninder, mens hun har været ansat på SMK. Undervejs i projektet har de spurgt hende, hvorfor hun har valgt en grim sølvskulptur lavet af skrald. ”De synes, det var da mærkeligt.” Maija bakker op: ”Men ’pæn’ er ikke altid interessant”. Og Lezel fortsætter: ”Men jeg synes faktisk også, det er en pæn skulptur! Og den minder mig om så mange ting og er så interessant for mig.”

Lezel, Vahid og Maija er i det hele taget bare lidt ærgerlige over, at de ikke kan fortsætte på SMK. Som Lezel siger: ”Jeg er imponeret over, hvor meget jeg har lært ved at være her. Så det ville være dejligt at være her længere!”

Og nu…

Projektet fortsætter. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan bruge de gode erfaringer fra ansættelsen og samarbejdet med Lezel, Maija og Vahid. Filmene om ord og kunst skal færdigredigeres og vores undervisningsforløb og materiale for sprogkursister skal videreudvikles nu. Og så begynder vores samarbejde med den franske forsker Sophia Labadi for alvor. Hun skal bruge projektet i sit internationale forskningsprojekt. Hun er netop ankommet til København og har fast kontorplads hos os de næste par måneder. Læs mere i næste blogindlæg.


Skrevet af Annette Skov, Julie Maria Johnsen og Nana Bernhardt.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo