SMK blogger

SMK digital | 1.feb.2012

Om at finde sit indhold

Hvordan skaber man værdifuld videoformidling ud af små midler? Om at finde det spektakulære indhold lige under sin næse.

 

Når man taler om video og web-tv for kulturinstitutioner, så falder tankerne meget hurtigt på omkostningerne. Video er berygtet for at være tidskrævende og dyrt. Det er det også tit.

Et vigtigt spørgsmål bliver derfor, hvordan skaber man værdifulde produkt ud af små midler.

Et bud, der interesserer mig meget pt., er, at finde indhold, der ikke kræver mange omkostninger i form af forberedelse, up-lining, research og produktion. Kort sagt at finde frem til, hvad der allerede sker, eller hvad der er til stede i forvejen, som kan leve godt i levende billeder.

Producer David Hart på MoMA i New York, der er en samarbejdspartner på vores projekt Kvalificeret kulturformidling via web tv, beskriver, at de på MoMA er begyndt at bruge flere kræfter på at sørge for at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt for at fange spektakulært indhold.

Det synes jeg lyder som en spændende måde at gå til videoproduktion på. At trække væk fra at alt stof skal produceres fra scratch. Det er selvfølgelig gradbøjninger af denne type produktioner: En kunstner udstiller på museet og derfor er han både relevant og tilgængelig fx.

Det rigtigt gode eksempel er for mig at se videoen øverst i denne post. Det er et one-take uden nogen klip eller anden efterbehandling, optaget på, hvad jeg gætter på, er en iPhone. Der er en præcis titel, en kort beskrivelse og en håndfuld tags. Det er det hele. Men indholdet er i sin al sin enkelthed spektakulært: En af verdens allermest berømte nulevende malere in action med at skabe et værk på/med et nyt medie. Et medie, der udfordrer vante tanker om maleri og værkets status.

I skrivende stund er der ca. 40.000 visninger af filmen på YouTube. Det er dobbelt så mange, som da jeg begyndte at holde øje med filmen for et par måneder siden, og det er langt flere visninger end alle de andre film Louisiana har på YouTube.

Jeg forestiller mig, at det er en af museets medarbejdere, der har været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Og nu er Louisiana de eneste i verden (!) der rent faktisk viser kunstnerens arbejdsproces med dette medie. Det er et scoop. Og det har ikke kostet noget som helst at lave. Det er selvfølgelig en tilsnigelse, for det kunne kun lade sig gøre fordi Hockney var der pga. en forestående udstilling. Men det netop også pointen. Indholdet er genereret af museets vante aktiviteter.

Min første og måske bedste anbefaling til en kulturinstitution, der har lyst til at bruge video, er, at tænke over hvordan denne type indhold kan bringes til live i video. For der sker altid spændende ting på vores museer. Det er de dage, hvor man kommer hjem og har oplevet noget, man gerne vil fortælle andre om. Det er de dage, man skal sørge for at have et videokamera i lommen.

Om at finde sit indhold

 

(Video imbed: David Hockney tegner på sin iPad i Louisianas café.)

 

Når man taler om video og web-tv for kulturinstitutioner, så falder tankerne meget hurtigt på omkostningerne. Video er berygtet for at være tidskrævende og dyrt. Det er det også tit.

 

Et vigtigt spørgsmål bliver derfor, hvordan skaber man værdifulde produkt ud af små midler.

 

Et bud, der interesserer mig meget pt., er, at finde indhold, der ikke kræver mange omkostninger i form af forberedelse, up-lining, research og produktion. Kort sagt at finde frem til, hvad der allerede sker, eller hvad der er til stede i forvejen, som kan leve godt i levende billeder.

 

Producer David Hart på MoMA i New York, der er en samarbejdspartner på vores projekt Kvalificeret kulturformidling via web tv, beskriver, at de på MoMA er begyndt at bruge flere kræfter på at sørge for at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt for at fange spektakulært indhold.

 

Det synes jeg lyder som en spændende måde at gå til videoproduktion på. At trække væk fra at alt stof skal produceres fra scratch. Det er selvfølgelig gradbøjninger af denne type produktioner: En kunstner udstiller på museet og derfor er han både relevant og tilgængelig fx.

 

Det rigtigt gode eksempel er for mig at se videoen øverst i denne post. Det er et one-take uden nogen klip eller anden efterbehandling, optaget på, hvad jeg gætter på, er en iPhone. Der er en præcis titel, en linjes beskrivelse en håndfuld tags. Det er det hele. Men indholdet er i sin al sin enkelthed spektakulært: En af verdens allermest berømte nulevende malere in action med at skabe et værk på/med et nyt medie. Et medie, der udfordrer vante tanker om maleri og værkets status.

 

Jeg forestiller mig, at det er en af museets medarbejdere, der har været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Og nu er Louisiana de eneste i verden (!) der rent faktisk viser kunstnerens arbejdsproces med dette medie. Det er et scoop. Og det har ikke kostet noget som helst at lave. Det er selvfølgelig en tilsnigelse, for det kunne kun lade sig gøre fordi Hockney var der pga. en forestående udstilling. Men det netop også pointen. Indholdet er genereret af museets vante aktiviteter.

 

Jeg forestiller mig, at mit bedste råd til en kulturinstitution, der har lyst til at bruge video er at tænke over, hvordan denne type indhold kan bringes til live i video. For der sker altid spændende ting på vores museer. Det er de dage, hvor man kommer hjem og har oplevet noget, man gerne vil fortælle andre om. Det er de dage, man skal sørge for at have et videokamera i lommen.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo