SMK blogger
Yvonne Shashoua fremlagde sine overvejelser om brugen af datablade.

Yvonne Shashoua fremlagde sine overvejelser om brugen af datablade.

PRIMI | 12.okt.2011

PRIMI-møde i dag: Hvordan kan vi bruge datablade?

I dag mødtes deltagerne i PRIMI til et arbejdsmøde med fokus på datablade, og hvordan vi kan bruge dem. En af udfordringerne med datablade er, hvordan viden fra datablade kan gøres tilgængelig og forståelig for forskellige faggrupper. Skal man arbejde på at gøre selve databladet mere forståeligt? Eller skal databladene oversættes grafisk til en visuel hjemmeside, som gør information om materialerne umiddelbart let tilgængelig? Hvis man oversætter databladene til en hjemmeside, opstår der andre spørgsmål som for eksempel, hvordan man kan beskrive et materiales plasticitet? PRIMI arbejder på at besvare spørgsmål som disse for på sigt at udarbejde en prototype på, hvordan datablade kan bruges.

Hvilken viden har forskellige faggrupper brug for?
En anden udfordring med datablade er, at faggrupper som kunstnere, kunsthåndværkere og industri har forskellige måder at arbejde på, der kræver forskellig viden fra databladene. Et eksempel er kunstnere, der som extreme users vil bruge plast til alt muligt andet, end det enkelte materiale er designet til. Fælles er dog, at alle faggrupper har brug for viden om, hvilke sikkerhedsmæssige overvejelser de må gøre sig. Arbejdet med en prototype handler derfor også om at finde ud af, hvilken viden faggrupperne har brug for.

Hvilke egenskaber er vigtige ved plast?
Yvonne Shashoua opstillede til mødet et forslag til, hvilke egenskaber ved plasten som er vigtige at have viden om. Deltagerne diskuterede forslaget og kom på flere egenskaber, som også er vigtige. Nogle af egenskaberne er blandt andet:

  • Viskositet/fleksibilitet – materialets bøjningsmuligheder
  • Blankhed
  • Mulige farver
  • Mulige tykkelser
  • Mulige størrelser
  • Gennemsigtighed
  • Densitet – kan materialet nemt flyttes?
  • Smeltepunkt – kan materialet opvarmes, så det kan svejses eller bøjes?
  • Stivhed – kan der skrues i materialet?
  • Reaktivitet med vand/solventer/lim/maling/syr
  • Holdbarhed
  • Prisen
  • Belastning for miljøet – kan materialet genbruges?
  • Giftig i brug?
  • Af:
  • 12.okt.2011
arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo