SMK blogger

Pieter Aertsen (1507/1508-75), Det fede køkken. "Voluptas Carnis". 110,5x213 cm. KMSsp339
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

SMK digital | 8.jul.2009

Se: ”Wienerbrød” Og ”Tagselvbord”

Wienerbrød subst., art bagværk. Hører i fagsproget til typen af fed dej og kan være en gærdej, der håndteres ved udrulning. Som eksempler tjener hanekam, spandauer, cremebolle eller romsnegl.

Tagselvbord subst., mad på et bord, hvorfra gæsterne selv tager, hvad de vil have. I stedet for begrebet tagselvbord kan man tale om buffet eller måske om koldt bord.

Imidlertid, det er ikke søde sager eller andre spiselige fristelser, vi arbejder med på museet, endsige den slags se-henvisning ['see' reference], som man må følge i en ordbog for at få oplysningerne om et opslagsord.

SMK digital beskæftiger sig vel nok med links og tags og deslige, men det er nu en model for, hvordan vi kan udvikle vores kunstdatabase og dertilhørende, vi leder efter.

Statens Museum for Kunst kan vurdere vores digitale hverdag. Men, det er nu heller ikke en analyse af Statens Museum for Kunsts styrker (Strenghts), svagheder (Weaknesses), muligheder (Opportunities) og trusler (Threats), der samlet set fører os til en supermodel for udvikling.

S: Vi er ikke i tvivl om, at vi har høje personlige egenskaber med flere komplekse systemer. Kvaliteten af viden på vores kerneområde er utvivlsom høj. Vi har gode kontakter til artsfæller.

W: Måske er vi belastet af detaljerigdom. Vi vil også gerne det hele, hele tiden og være i dialog med alle. Der er også kommet nye produkter på det digitale marked, som vi selvfølgelig følger.

O: Der kan være potentiale i at følge de nyeste trends. Vores timing kan koordineres med eksisterende netværk. Afstanden mellem os og potentielle interesserede kan gøres kortere og mere direkte.

T: Verden er så stor, og man kan måske tale om oversvømmelse af tilbud på fx web. SMK digital er ikke et it-projekt, men et projekt, der stiller krav om åbenhed og fleksibilitet over for de hastige forandringer, der sker inden for nye medier.

Vi har analyseret mulige retninger, vi kan gå for at komme frem til en ny fælles museumsløsning. Vi har sammenlignet modellerne vedrørende fordele, ulemper og risici, samt tidsplan og omkostninger. Endelig har vi forsøgt en vægtet vurdering af mulighederne på udvalgte kriterier.

Det skal blive spændende at SE, i hvilken retning vi går…

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo