SMK blogger
Robert Smithson (1938-73), Eight-Part-Piece (Cayuga Salt Mine Project), 1969.

© Robert Smithson (1938-73), Eight-Part-Piece (Cayuga Salt Mine Project), 1969.

Kunst i kantinen | 25.jun.2012

Tid til eftertanker over "Kunst i Kantinen" ved Berit Anne Larsen

Efter opfordring fra engagerede gæster til "Kunst i Kantinen - Robert Smithson: Begrebet entropi", har vi besluttet at oprette en blog, hvor vores foredragsholdere kan følge op på spørgsmål samt dele deres eftertanker. Museets formidlingschef Berit Anne Larsen følger her op på en aften med suppe og entropi:

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for sidst! Det var godt at møde jer og forsøge at indkredse Smithsons kunstneriske projekt ud fra entropien… det satte tanker i gang, så dette er mine eftertanker på Kunst i Kantinen - Robert Smithson: Begrebet entropi.

Spørgsmål om værkets opbygning
Jeg vil starte med at følge op på de spørgsmål, der blev stillet i løbet af arrangementet. Da vi stod samlet omkring Smithsons værk, Eight-Part-Piece (Cayuga Salt Mine Project), 1969, blev der rejst et spørgsmål, der var rettet mod selve værkets opbygning. At svare på dette krævede en anden ekspertise end den jeg besidder, og derfor har jeg fået min kollega Louise Cone, som er konservator for nutidskunst og skulptur, til at svare på følgende spørgsmål:

Er der et mønster og dermed en idé bag stenenes velordnede placeringer i stenbunker og i så fald ud fra hvilke anvisninger?

Hertil svarer Louise Cone
Værket har en opstillingsvejledning med i forhold til placering i rummet, afstand mellem hver bunke og afstand fra væggen, og det er dem, vi følger. Det går ud på at lægge den fine salt, mellem krystaller og store krystaller i en tilfældig blanding. Men krystallerne er opbevaret for sig: de fine (små), de mellemstore og de store. I hver af bunkerne er der store krystaller, som man ikke kan se, da de ligger nedenunder de mindre. Herunder ligger ligeledes et par kasser, som støtter hver bunke.

Kunstnerisk frihed
Jeg tillader mig selv en vis kunstnerisk frihed, når jeg opstiller værket, så den ikke bliver for forudsigelig eller stiv. Men det er tilfældigt, hvordan stenene ligger, også dem på toppen, men de er ’placerede’ der hvor de er. I Smithsons egen opstilling var krystallerne mere spredt ud på gulvet. Men, pga. publikums færden omkring værket, har vi været nødt til at lægge krystallerne tættere ind og mere ’kontrollerede’.

Bedste hilsner
Louise Cone
Konservator for Nutidskunst og Skulptur

En kættersk tanke
Efter at vi havde besøgt forskellige værker i præsentationen af den moderne samling fortsatte aftenen med suppe og debat i museets medarbejderkantine. Under debatten faldt snakken på Mies van der Rohes Barcelona Pavillon fra 1929 (ja, vi kom vidt omkring). Her luftede jeg den kætterske tanke, at Barcelona Pavillon måske - ud over at være et blændende eksempel på den Internationale Stil og måske ligefrem et højdepunkt - også kunne rumme barokke elementer.

Mod den herskende forståelse
En opmærksom herre lod mig forstå, at dette ikke var korrekt. Og det er da også rigtigt, at denne udlægning strider mod den herskende forståelse af Mies van der Rohes Barcelona Pavillon. Men min kobling til barokke elementer er ikke grebet ud af den blå luft. Rosalind Krauss, anerkendt kunsthistoriker og underviser på Columbia University, beskriver hendes oplevelse af Barcelona Pavillon således:

Mystik indbygget i planen
”Det jeg nu i stedet så var en struktur forbundet med illusionisme, hvor hvert materiale kamæleonagtigt foregiver at være kendetegn for noget andet end sig selv – søjler der opløses i stænger af lys eller glasvægge, der bliver uigennemsigtige og marmorvægge, der synes transparente grundet deres refleksivitet – og vigtigere, med en mystik indbygget i planen, sådan at bygningen er konstrueret uden et tilgængeligt eller begribeligt midtpunkt, og i virkeligheden opleves som en labyrint.” (s. 339 GRIDDET, /SKYEN/, OG DETALJEN in: RUManalyser. 1997. red. Lise Bek & Henrik Oxvig. Fonden til Udgivelse af Arkitekturtidsskrift B)

Som det fremgår af citatet, åbner Rosalind Krauss for en anden læsning af Barcelona Pavillon, end den der typisk fremstilles om dette betydningsfulde bygningsværk.

Henvisninger
Afslutningsvis vil jeg give et par henvisninger til de af jer, der har fået lyst til mere:

På hjemmesiden: http://www.robertsmithson.com/introduction/introduction.htm findes Robert Smithsons egne tekster med sjove beretninger om rejser og ture med Donald Judd og diverse interviews.

Der findes masser af gode tekster i MINIMAL ART. A Critical Anthology. 1995. Ed. By Gregory Battock. University of California Press.

Danske digtere
I forhold til Flamme og Krystal er vi så heldige, at den danske digter og litterat Niels Lyngsø har skrevet: En Eksakt Rapsodi om Michel Serres filosofi. 1994. Borgen indeholder gode og indsigtsfulde udlægninger også af entropi.

Når nu vi er ved danske digtere, så har digteren Niels Frank skrevet et essay, der fungerer som et finurligt responsum på Smithsons kunstneriske projekt. Essayet findes i bogen: Yucatán. Essays og andre forsøg. 1993. Gyldendal.

De bedste hilsner
Berit

De næste omgange Kunst i Kantinen
I september måned afholdes årets to sidste omgange Kunst i Kantinen, hvor fokus rettes mod Palle Nielsens grafiske værker fra 1950'erne samt den populære dansk/norske kunstnerduo Elmgreen & Dragset.

12. september kl. 18. "Palle Nielsen: Menneskets eksistens". Læs mere her.

26. september kl. 18. "Elmgreen & Dragset: Det adfærdsregulerende begær". Læs mere her.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo