SMK blogger

Sprogskoler på museer | 20.jan.2014

Tømmermænd, flyvemaskine, ja og tak!

Det er onsdag formiddag, vinter og stadig halvmørkt uden for museets vinduer. 12 kursister fra Københavns Sprogcenter, deres lærer, billedkunstner Lise Harlev og os fra SMK er samlet til workshop. Projektet OrdVærkSted har som et konkret mål at udvikle forløb til undervisning i dansk sprog på SMK – sammen med kursisterne. Og dagens arbejde er godt i gang.

Alle rundt om bordet deler yndlingsord. Ord, man er glad for – ord, der fx lyder godt, ser pæne ud eller bærer en vigtig betydning.

”Min yndlingsord er brydning”, fortæller Vahid. Han er født i Iran, bosat i Danmark og i gang med at lære dansk. ”Ordet minder mig om min barndom”, fortsætter han med et skævt smil. ”Og de første ord, jeg lærte på dansk, var brydning og farvel!”.

Der er mange bud på yndlingsord: Løbetid, flyvemaskine og pandehår. Stjerne, tømmermænd, hyggelig og vidunderlig. Tak, paraply og legetøj. Kursisterne noterer straks de nye ord. Sprogskolelæreren supplerer med grammatiksnak og ordforklaringer. Og kaffen ankommer.

Frihed til at lege med ord
Lise Harlev har været med til at udvikle dagens program. Om workshoppen siger hun: ”Workshoppen skal styrke deltagernes danskkundskaber og skabe et møde med de to museer [SMK og Thorvaldsens Museum], og som en indgang til det har vi forsøgt at vise dem glæden ved at bruge ord, uanset ens sproglige kunnen. Alle opgaverne fokuserer på enkelte ord, i stedet for syntaks og grammatik, netop for at give deltagerne frihed til at lege med danske ord og være kreative og humoristiske med dem, hvilket jo ellers er noget, man først har overskud til, når man er flydende på et sprog.”


Kunstner Lise Harlev introducerer sit selvportræt med titlen This is not really me, som også er ordene på halskæden på billedet.

Lise er uddannet i Frankfurt og København og repræsenteret på SMK med værket My Own Country. Hun har tidligere været med til at udvikle forløbet Nye ord til Thorvaldsen, hvor gymnasieelever laver nye tekster til skulpturerne på Thorvaldsens Museum.

”Jeg synes, det er interessant at bruge de gamle museer og deres samlinger på en ny måde, bl.a. fordi museet er så 'tydelig' en ramme, som de fleste mennesker har et forhold til. At det nye projekt med SMK og Thorvaldsens Museum har fokus på dansk som fremmedsprog, er for mig endnu et interessant lag og et tema, som siger mig meget på et personligt plan”, fortæller Lise, der siden 2002 har boet og arbejdet i Berlin.

”Mange af mine tidligere værker handler decideret om at lære et nyt sprog, og hvad det betyder for ens sociale færdigheder”, fortæller hun. “Ord, tekst og ikke mindst subtekst er ekstremt vigtige komponenter i min kunst”.

Sæt ord på værkerne
Gruppen forlader mødelokalet for at tage en tur i SMKs samlinger af kunst. Individuelt undersøger kursisterne forskellige værker for at finde ord, der beskriver deres oplevelse af værket. Hele gruppen samles igen og bevæger sig nu rundt på museet til de udvalgte værker for at dele oplevelser og ord med hinanden. 12 kursister, 4 værker, mange forskellige vinkler, en times tid – og en hel masse ord.


Antonio og Vahid ved Jørgen Haugens Sørensens skulptur Nationalfølelse. Nogle af de ord, de noterede om skulpturen var: Dødt kød, intimitet, tegneseriefigur, barndom, tumor, ikke ynde, ikke tålmodighed, tyggegummi, vulkan, cyste, lava, at mislykkes, ikke noget sundt.


Lezel og Benoit fortæller om Jaspar Beckx' Don Miguel de Castro'. Værket fik bl.a. nogle af kursisterne til at tænke på krig, nationalfølelse, kriger, mod, stærk vilje og tristhed. 


De ord, kursisterne valgte til kunstværkerne blev noteret ned undervejs og diskuteret i fællesskab.


At være sjov på dansk
Tilbage i mødelokalet vælger alle endnu et yndlingsord blandt de nye ord fra turen rundt på museet. Med navneskilte, gæstekort og yndlingsord på tøjet er alle omvandrende ordbøger. Og det giver overraskende muligheder for nye sætninger og sammenhænge, når man pludselig får øje på sidemandens skilte: Fjernsyn og Frihed. Etisk skønhed og Sommerfugl. Tak og Nationalfølelse.


To deltagere med gæstekort, navneskilte og dagens yndlingsord.


Kursisterne fremhæver, at det er sjovt at gøre noget andet, end de plejer i sprogklassen, og at der har været masser af humor. ”Det er befriende for en gangs skyld at kunne være sjov på dansk”, siger Joanne, der også synes, at: ”Det har været godt at være kreativ med sproget, at skabe noget og vise den del af sin identitet på dansk”. Flere kursister nævner, at det er rart at øve dansk med andre end deres sproglærer. Og mange nævner, at det var interessant at høre deres medkursisters personlige tanker og ord om kunstværkerne. En kursist, Lezel, siger også: ”I morges, før jeg skulle herind på museum, var jeg doven, og jeg synes, det var lidt hårdt at lære dansk. Men nu er jeg sådan: Jeg kan godt! ”Ikke mindst glæder mange af kursisterne sig over at have fået mange nye ord med hjem.

Den personlige vinkel
Projektgruppen evaluerer efter dagens workshop. “Jeg tror, det er vigtigt at føle, at man også kan være ekspressiv på det nye sprog, og at man ikke behøver have berøringsangst over sproget”, understreger Lise. “På samme måde er det også deltagernes personlige oplevelse af værkerne på museet, der er i fokus på workshoppen, og ikke den kunsthistoriske formidling af dem. Ligesom sproget er en måde at udtrykke noget personligt på, så er også værkerne på et museum fulde af personlige følelser, meninger og historier. For mig har det været vigtigt at fremhæve gyldigheden af den personlige vinkel og vise deltagerne, at både sproget, museet og kunsten jo er deres”.

Vi har alle en fornemmelse af, at netop dette lykkedes i workshoppen: At holde fokus på den personlige oplevelse af både sprog og kunst.

At dele ord ud
I vores evaluering diskuterer vi også, at et konkret succeskriterium godt kan være, at deltagerne skal have så mange nye ord med hjem som muligt.

Andre museer, der også udvikler undervisningsforløb til sprogskoler, havde anbefalet os at følge ”70/30 reglen”: Kursisterne taler mindst 70% af tiden, og underviser/formidler taler højst 30% af tiden. Et råd, som vi havde alle intentioner om at følge, men som det ikke lykkedes at leve op til. Til gengæld fik vi fokus på en hel masse enkeltord. Og på ord og kunst. Og workshoppen kom til at rumme et stærkt og forførende performativt element. Da kursisterne fremførte deres ord om værkerne, blev det til en enkel performance med rytme og humor. Kursisternes egne ord om værker, de ikke havde set før. De var nye gæster på museet, der indtog en plads foran værkerne for at præsentere fortolkninger. De stod der, hvor inspektører og undervisere plejer at stå. Og delte ord ud.


Leila og Bjergbestigersken


Projektets næste skridt
Nu skal vi ansætte tre af sprogkursisterne på SMK. De skal i samarbejde med museets ansatte udvikle en lille formidlingsfilm om ord og kunst. Vi skal også evaluere grundigt med sproglærerne og lægge en plan for, hvilke elementer vi skal skrue op og ned for i det undervisningsforløb og materiale, vi udvikler.

Det kan du snart læse mere om her på bloggen.

På P1 kan du også høre mere i Sproglaboratoriets programmer om sprogskoler

Sorø Kunstmuseum og Museet for Samtidskunst i Roskilde har også samarbejdet tæt med sprogskoler og undersøgt og udviklet undervisningsforløb og materialer. De har samlet gode råd og anbefalinger i folderen Kunsten at lære sprog. Inspirationsmateriale om sprogindlæring for voksne sprogkursister på kunstmuseer. Find den her på Sorø Kunstmuseums hjemmeside eller se Museet for Samtidskunst i Roskilde.


Af: Annette Skov, Julie Maria Johnsen og Nana Bernhardt

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo