SMK blogger

Dirk Valkenburg, Rituel slavefest på en sukkerplantage i Surinam, 1706-1708

Bag om | Udstilling | 9.maj.2017

Ufortalte historier om projektet 'Ufortalte historier'

Læs med, når museumsinspektør og seniorforsker Henrik Holm blogger om tankerne og processen bag spot-udstillingen Ufortalte historier. En udstilling, der gennem et lydunivers af nutidige samtaler og diskussioner undersøger værker i SMK's samlinger, der afbilder mennesker af afrikansk afstamning eller kan knyttes til Danmarks fortid som kolonimagt.

Vi må dække et maleri over med et tæppe, fordi de kunstnere, billedaktivister og debattører, vi har inviteret ind til at diskutere vores nye spot-udstilling, får det fysisk dårligt af at se på det. Hvordan kan vi overhovedet være så ufølsomme, når vi beskæftiger os med netop dette emne, kolonitiden og fremstillingen af sorte mennesker i vestlig kunst? Hvorfor skildrer de hvide slaveriet som en fest? På maleriet er personerne fremstillet som liderlige, upåklædte og primitive. Hvordan fester man egentlig, når man er blevet taget fra sit hjemland og sin familie for at blive ført bort til hårdt arbejde og daglige, unævnelige krænkelser af kroppen? Kunstværket selv er en krænkelse, synes vores gæster. Vi gentager krænkelsen ved ikke at vise hensyn og tænke nærmere over, hvad vi gør.

Vi havde ellers udvalgt værket af Dirk Valkenburg til at være selve hovedværket, som skulle introducere vores lille ophængning af kunstværker til Ufortalte historier. Det er et meget fint udført, velbevaret og meget sjældent maleri fra så tidligt som 1706-8, som viser slavegjorte, som fester i en plantage i Sydamerika.

Efter at maleriet har været dækket over, flytter vi det til en anden plads i ophængningen. Vi er ved at lære at lytte til andre stemmer og meninger end vores egne. Vi lærer på den direkte måde i dette projekt. Vores synspunkter og handlinger er med vilje sat under pres udefra, så vi ikke bare kan gøre, som vi plejer.

Ideen
Hele ideen bag projektet Ufortalte historier kommer udefra. Det er forskningsstipendiat i kunsthistorie ved Living Archives i Malmø, Temi Odumosu, som har opfordret SMK til at invitere en række personer ind til at diskutere værker fra vores store samling. Hun er i gang med et tilsvarende projekt sammen med Det Kgl. Bibliotek, til deres udstilling Blinde vinkler. Billeder af kolonien Dansk Vestindien, som åbner 19. maj 2017.

I anledning af 100-året for salget af kolonien Dansk Vestindien forsøger vi at få nye historier fra SMK’s samlinger frem i museet. Alle museets værker er produceret ud fra en vestlig synsvinkel på kolonitiden, på slaveriet og de fremmede. Museet som institution er et produkt af den tid, hvor statsmagter konsoliderede sig ved at kolonisere andre dele af verden. Samlingen afspejler, hvordan den danske statsmagt og kulturlivet til forskellige tider har defineret den nationale selvforståelse. Vi har med stor selvfølge skildret andre kulturer og mennesker med anden hudfarve ud fra et vestligt perspektiv og hængt dem op på museer. I museets rum bliver det hele nemt til noget om skønhed og sjældenhed, selv fremstillinger af slavegjorte, der danser. Her er stereotyper og idylliseringer skabt, som lever videre i dag. Nutiden har mange relationer til kolonitiden, og de findes også i et museum som SMK. Men det kræver en særlig indsats at kalde dem frem og få historierne fortalt.


Jens Juel, Niels Ryberg med sin søn Johan Christian og svigerdatter Engelke, f. Falbe, 1797

Det ufortalte
Historien om den mørke side af det skønne forbliver ufortalt, medmindre vi skaber plads til den og fortæller om den. Nogle gange er den åbenlys, som i tilfældet med scenen fra plantagen. Men den mørke side udgør undertiden en skjult baggrund, som fx i maleriet af Familien Ryberg på deres gods (1797). Ryberg arbejdede sig op fra stavnsbundet bondedreng til ”Storkøbmand” og fik råd til at blive malet af tidens bedste portrætmaler Jens Juel (i meget stort format). Ryberg tjente en del af pengene på slavehandel. Men det kan ikke ses i maleriet. Han levede i det, vi i Danmark kalder ”Den florissante tid”, fordi landets økonomi blomstrede på grund af den internationale trekantshandel. For de tusindvis af slavegjorte, der med tvang blev solgt og sejlet fra deres hjemland til vesten under horrible forhold, vil perioden næppe kunne beskrives som ”blomstrende”.

Dialog
Hovedproduktet i projektet er de workshops, som er blevet gennemført på SMK og på Det Kgl. Bibliotek, hvor mange stemmer og udsagn fra diskussionerne om værker fra de to samlinger er blevet brugt i de særlige lyduniverser, som Temi Odumosu har produceret til de to institutioner. Lyduniverser, audioguide, tekster, værkudvalg og præsentation på SMK er alt sammen produkter af den proces, som disse workshops har afstedkommet.

At have mange stemmer – og ikke-kunsthistoriske stemmer – der taler ud fra deres egen viden og erfaring, står i modsætning til institutioner, der ofte taler med én, autoritativ stemme. Stemmer kan være autoritære, men de kommer altid fra et individ. Stemmer kan også bære noget emotionelt med sig, og mundtlige udsagn kan ikke spille helt så neutrale, som en tekst på et stykke papir kan. I lyduniverset er det kun stemmerne, der høres. Vi kan ikke se, hvem der taler. Ingen er vist frem, og ingen er skjult. Men der er et særligt nærvær. Der tales ud fra vores samtid om de gamle kunstværker, så man kan forstå, at emnet ikke bare hører fortiden til. De nye refleksioner udfylder huller, vi har i vores fortællinger om kunstværkerne. Og de hjælper os til at opdage aspekter i værkerne, som vi ikke tidligere har haft for øje eller haft forudsætningerne og erfaringerne for at kunne se.

Lydcollagen på SMK er det lille modtræk til vanen og museets traditionelle – man kunne kalde den koloniale – trang til at se, ordne og forstå det hele.

Når stemmer løfter sig, bæres både det individuelle, det erkendelsesmæssige, det kropslige og det metafysiske ud i rummet, hvor stemmen skal møde et andet menneske. At få lov til at stemme, blive hørt i offentligheden, på et museum, eller i en samtale, er alt sammen handlinger, der skaber betydning og indgår i udvekslinger af magt. Som museum afgiver vi magt, når vi lytter til andre, hører efter og handler anderledes end før som resultat af denne proces. Vi anbefaler den hermed varmt til andre.

Læs mere om udstillingen Ufortalte historier

arrow Kommentarer (1)
 
Tankevækkende udstilling, men med rod i det faktuelle og manglende blik for kontekst.

I billedteksten til Nicolai Abildgaards skitse til en medalje for slavehandlens afskaffelse er påskrifternes tekster forkert oversat. "MISERIS SUCURERE DISCO betyder ikke "Lær at ... "
men "JEG HAR LÆRT AT HJÆLPE DE LIDENDE".

Indskrftens Vergil citat fra ord udtalt af en dronning i Afrika er en del af det dialog spil, som foregår på tegningen. HOMO SUM er et citat fra en anden latinsk talende afrikaner - Terents fra Afrika.

Et dialogisk spil, som burde have haft en kommentar.

Og så forstår man jo ikke, at dansk billedkunsts berømteste sorte slave ikke er med. Hvor er Sosia fra Abildgaards første Terents maleri? Og hvor er historien om modstanden mod slaveriet, dansk og europæisk?

Patrick Kragelund (hos hvem man kan læse mere, hvis man er interesseret).
  • Patrick Kragelund
  • 24-08-17 13:33
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 31.aug.2017
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo