SMK blogger

©

SMK digital | 26.mar.2010

Velkommen til SMK’s nye hjemmeside

Vi har fået ny hjemmeside, den er gået i luften 29. marts 2010, og det er 10 år siden museet sidst fik ny hjemmeside, så den gamle side var efterhånden ganske pensionsmoden. Siden som du ser den nu, er resultatet af første udviklingsfase af tre, og hjemmesiden vil i det kommende år blive udbygget med indhold og funktionaliteter. Hvis du er en af vores stamgæster, vil du derfor også bemærke, at ikke alt indhold endnu er flyttet, og ikke alle tidligere funktionaliteter er helt på plads.

Kan du finde det du søger?
Vi håber naturligvis, at du som besøgende på hjemmesiden, kan finde de oplysninger, du søger. Hvis du har problemer, kan sidens søgefunktion eller sitemap måske hjælpe dig. Du er også meget velkommen til at deltage i vores brugerpanel og dermed sætte dit præg på, hvordan vores hjemmeside skal udvikle sig og give feedback på det, der allerede er online.

Siden er bygget op med tre hovedindgange:

Besøg museet
- tilbyder alle de praktiske oplysninger, du har behov for, når du skal besøge museet.

Udforsk kunsten
- er sektionen for dig der vil vide mere for at forberede et besøg, blive klogere på kunsten eller følge op på de oplevelser du havde på museet ved dit seneste besøg. Gå på opdagelse i museets Samlinger, udstillinger, film og spil, undervisning, websitet for unge og i museets forskning.

Om museet
- her fortæller vi om os selv, om vores organisation, om vores projekter, udbud, regnskaber og om til hvem og hvordan der udlånes værker og meget mere

Hvis du mangler informationer eller har idéer til forbedringer så skriv til os. Al feedback er med til, at vi forbedrer vores tilbud til dig.

Kommende projekter
I løbet af 2010 vil vi udbygge hjemmesiden med en interaktiv grundplan, der giver mulighed for at planlægge en tur gennem Samlingerne eller følge en tur vi foreslår, nemmere adgang til at søge i samlingerne. Der kommer en kalender, et område hvor du kan samle relevant indhold fra siden som vi indtil videre kalder MitSMK, en uddybende medarbejderoversigt, spændende udstillingsuniverser – og en beta-version af museets bud på, hvordan kunsthistorie kan fortælles på nettet, vi kalder projektet ”Kunsthistorier”.

Hjemmeside-projektet er en del af SMK digital og er støttet af Nordea-fonden.

arrow Kommentarer (3)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo