SMK blogger

Scene fra Pedro Almodóvars film Brudte favntag (2009) med Penélope Cruz

Kunsthistorier | 29.sep.2009

Visuel velcro

Titlen har jeg tyvsjålet fra en artikel af formidlingskurator Peter Samis fra San Francisco Museum of Modern Art. I artiklen beskriver han blandt andet, hvordan kunstværker kan hægte sig på vores bevidsthed, hvis der er en forforståelse hos os – et stykke velcro – og noget i værket, der vækker genklang – det andet stykke velcro.

Mange har yndlingsbilleder på museer, som de vender tilbage til igen og igen. Når vi får øjnene op for andre værker end dem vi i forvejen kender, er det måske fordi der er noget i dem som minder os om de billeder, vi kender så godt. Der kan være mange både bevidste og ubevidste stykker velcro, som gør at vi drages mod bestemte værker og lader dem sætte sig fast i vores bevidsthed.

Tankegangen peger også på, at vi kan danne nye slags velcro og åbne op for det store hav af visuelle associationer og opdage værker, som vi måske tidligere var gået forbi. Eller er det bare formidlerens drøm?

Jeg kom til at tænke på de stærke visuelle associationer, da jeg forleden så den spanske instruktør Pedro Almodóvars film Brudte favntag.

Pedro Almodóvar arbejder billedkunstnerisk med sine film og lader på en meget intens måde scenografien karakterisere personer og følelser. Hans billeder hægter sig på bevidstheden, og vækker ofte genklang – i hvert fald hos mig – selvom jeg ikke altid kan pege på de præcise forbindelser.

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo