Om Liv og døden - for børn
”Hvordan kommer man op i himlen?”, spurgte en pige mig en dag. Pigen hed Liv. Det kunne jeg ikke lige svare på.
”Og falder hovedet af, når man dør?” spurgte hun. ”Øh, nej” svarede jeg. ”Det sker sjældent, så vidt jeg ved”.
Det er jo ikke alt, de voksne ved. Men alle ved noget om livet. Og du og jeg og pigen Liv er jo livet! Dit hjerte pumper, og du gror ligesom græsset. Du vokser og bliver KÆMPEstor. Og du bliver sikkert gammel som et bjerg.
Pigen Liv kendte en, der var død. Hun huskede sorgen som en lodden klump, der føltes som om den sad fast i halsen. Men hun opdagede også, at der altid var noget, der levede videre.
”Det er aldrig det hele, der dør”, sagde Liv til mig. Og det havde hun ret i.

© Børn samlet om Eva Tind Kristensen, So, 2011. Foto: Frida Gregersen (SMK Foto)
Gå på opdagelse i udstillingen og find bl.a.
- spørgsmål under foldegulvet (som ikke engang de voksne kan svare på!)
- overraskelser i kasserne
- film og bøger
- kort til andre kunstværker i huset

Illustration fra Wolf Erlbruchs bog And, døden og tulipanen, 2007

Illustration fra Wolf Erlbruchs bog And, døden og tulipanen, 2007
Bogen kan købes i museets boghandel.

Foto: Frida Gregersen (SMK foto)

Foto: Frida Gregersen (SMK foto)


