Undervisning

Vuggestue, børnehave, SFO, fritidshjem

1 times værkstedsforløb 450 kr.

Vi tilbyder 1 times forløb med værkstedsbesøg og besøg på egen hånd for vuggestuer (max 12 børn), børnehaver (max 15 børn), SFO og fritidshjem.  Her er de gode historier og fortællinger i centrum.
Børnene bliver vist rundt af en kunstner, som efterfølgende arbejder med dem i værkstedet.

Besøg på egen hånd: Gratis

Da der er begrænset plads i udstillingerne, bedes grupper med mere end 10 personer melde deres besøg.

Husk altid at melde jeres besøg - også selvom I ikke skal have et forløb.
Ring eller skriv til museets Booking på T 3374 8484 eller e-mail booking_@_smk.dk

Lav et billede af dig selv

På denne museumstur er det børnenes egne portrætter, der er i centrum. Derfor starter vi med at fotografere børnene med digitalt kamera. Herefter går vi på opdagelse mellem museets forskelligartede portrætter: En person er malet med en grøn næse og blåt hår, en anden ses i sit fineste tøj. Vi slutter af i værkstedet, hvor vi arbejder videre med at give børnenes portrætfotos et nyt udtryk.

Der var engang

På Statens Museum for Kunst er der historier nok til at fylde en hel eventyrbog. Himmelske væsner, fabeldyr og modige helte myldrer frem på malerierne og i skulpturernes verden. Sammen ser vi på 2-3 fortællende kunstværker og slutter af med at male vores egne eventyrlige billeder i værkstedet.

Konger og dronninger - prinser og prinsesser

Nogle er malet i pomp og pragt, andre er omgivet af en forunderlig fantasiverden. Vi ser på nogle af museets malerier af konger og dronninger og hører de gode historier, der omgiver dem. I værkstedet skaber vi vores egen billedverden - for konger, dronninger, prinser og prinsesser.

 

Senest opdateret: 25.apr.2012
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo