Konfirmationsforberedelse
Som en del af konfirmandforberedelsen tilbyder vi 1-times undervisningsforløb og 2 timers forløb med værksted.
Vi er ikke teologer, men til gengæld er vi trænede i at fortolke visuelle fænomener. Det mener vi kan give en spændende og anderledes tilgang til stoffet.
1 times undervisningsforløb 450 kr.
2 timers forløb med værksted 750 kr.
Mellem liv og død
Religion handler bl.a. om at tage stilling til det rigtige liv. Vi stiller skarpt på eksistentielle temaer, som mange kunstnere har arbejdet med gennem tiderne, og forsøger at sætte dem i relation til vores eget liv og hverdag. Gennem inddragelse af kunst, der handler om glæde og sorg, hverdag, kærlighed og fest stilles spørgsmål til religionens og eftertænksomhedens rolle i nutiden.
I værkstedet arbejder vi videre med maleri og collage ud fra de sete værker.

©
Bibelens fortællinger
Rigtig mange af kunstværkerne på Statens Museum for Kunst handler om at sætte billeder og fortolkning på kristendommens historier. Dette forløb handler om forbindelsen mellem fortælling og billede, og hvordan man kan forstå kunstneres holdning til nogle af kristendommens vigtige historier. Vi ser bl.a. på skildringer fra Det gamle og Det nye Testamente samt nogle af de såkaldte apokryfe fortællinger, der ikke er kommet med i den Bibel, vi læser i dag.
I værkstedet arbejder vi videre med maleriets rum og de mange fortællinger malerierne rummer.





