Why is plastic fantastic?

Senior Research Scientist samt forsker hos PRIMI og Nationalmuseet Yvonne Shashoua vil sammen med kunstpiloterne fra u.l.k. lave aktiviteter for dig på Roskilde Festival 2011.
Her får DU mulighed for at eksperimentere med forskellige typer plastikmaterialer og maling på alle warm up dagene! Yvonnes aktiviteter vil foregå på engelsk.

Den 21.-22. maj 2011 inviterede Statens Museum for Kunst, Museo Aero Solar og Unges Laboratorier for Kunst til gør-det-sammen workshop for at prøvebygge en kæmpemæssig ballon af genbrugsposer til Roskilde Festival. Her bidrog Yvonne med sin ekspertise i det interaktive foresdrag Why is Plastic Fantastic? - med fokus på plastikkens historie, live test af de kemiske egenskaber og hvordan plastindustrien har udviklet sig gennem årene.

WrapLab og PRIMI Aktiviteter på Roskilde Festival

Wrap You Up
26. juni

Making and identifying plastics! med Yvonne Shashoua
Make mouldable polystyrene which can be shaped into jewellery or modelled.
Learn how to identify different types of plastic - using simple techniques.
kl. 14.00 -15.00

Unwrap Your Heart
27. juni

Joining and decorating plastics! with Yvonne Shashoua
Learn why it is difficult to stick and paint plastics  - and then do it anyway!
kl. 14.00 - 15.00

Wrap the Crap
28. juni

Why don't plastics last forever? with Yvonne Shashoua
Participants will find out why plastics break down and how long it takes. How can the process be speeded up or slowed down?
kl. 14.00 -15.00

Play Wrap
29. juni

Why plastics are fantastic! with Yvonne Shashoua
Discover why some plastics are stiff while others are flexible, which plastics can be easily recycled and why it is difficult to join and paint plastics.
kl. 14.00 - 15.00

PRIMI – Plastics Research and Innovation for Museums and Industry

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi har bevilget 1,38 mio. kr. til et nyt forskningssamarbejde på Statens Museum for Kunst, der skal åbne nye veje til vækst og innovation i både plastindustrien og kunst- og museumsverdenen. PRIMI (Plastics Research and Innovation for Museums and Industry) bygger bro mellem de humanistiske videnskaber og naturvidenskaben og er et partnerskab mellem plastindustrien, kunstnere, designere, forskere og kunstkonservatorer. Udgangspunktet er den tværfaglige forskning i en ny produktiv form for brugerinnovation med fokus på kunstneres evne til at gentænke og bearbejde plastmaterialer på en radikalt anderledes måde. Særligt ud fra erfaringer inden for kunstneres arbejde og museernes kunstbevaring vil PRIMI bidrage med viden og nytænkning til plastindustrien såvel som til den videnskabelige forskning for bevarelse af kulturarven og ad den vej skabe vækst i kultur- og oplevelsesøkonomien.

Billedkunstnere favner om nogen begrebet ’extreme users’, når det gælder brug af materialer i skabelsen af værker. Med grænsesøgende metoder har kunstnere gennem tiden – og stort set inden for samtlige kunstneriske medier – skabt grobund for nyopdagelser til forbedret brug af materialer med henblik på både kvalitet, æstetik, anvendelighed og holdbarhed. Gennem de sidste godt 50 år har plastik i stigende grad været en del af kunstneres materialevalg, hvilket har ført til utraditionelle og innovative metoder i udnyttelsen af diverse former for plastmaterialer.

Stort fokus på bæredygtighed

PRIMI fokuserer meget på plastmaterialers holdbarhed. Trods positive resultater inden for de sidste mange års plastforskning er nedbrydningstiden for plastik relativt kort. Inden for museernes arbejde med konservering af kunst er problemet også velkendt.
De kunstværker, som hurtigst og mest akut kræver bevaringsmæssige indgreb, er værker af nyere dato, som indeholder eller udelukkende består af plastmaterialer. Museernes konservatorer sidder af samme årsag med en unik viden, da de sammenlignet med kunstnere og plastindustrien i langt højere grad og over længere tid registrerer ældningsprocesser i plastmaterialer. På baggrund af erfaringer fra hhv. plastindustrien, kunstnere og ikke mindst kunstkonservatorer vil PRIMI gennem eksperimentel udvikling og udfordring af plastmaterialer bl.a. skabe ny viden og nye metoder til at forbedre plastmaterialers holdbarhed og bevaringspotentiale.