Web TV

Om SMK Web TV

Holdet bag SMK Web TV

SMK Web TV produceres af enheden ”Digitale Produktioner” på Statens Museum for Kunst. Enheden er en del af SMK Digital, som har som mission at bringe museet helt i front med digital kunstformidling. SMK Digital er en satsning, der er støttet af Nordea Fonden , og løber over en fem-årig periode fra 2008-2013. Få mere at vide om SMK Digital her.

Digitale Produktioner er et team på 2-6 personer, som ledes af Mathilde Schytz Juul. Vi tilbyder praktikophold for studerende fra f.eks. Mediehøjskolen og universiteterne i enheden.

Produktioner

Vi producerer interviews med kunstnere og kuratorer, kunstnerportrætter, videoer om forskning og kunstindkøb, formidlingsfilm og meget andet. Vi er også ofte på pletten til Kulturnatten, Stella Polaris, Roskilde Festival og mange flere af museets øvrige aktiviteter.

Vores produktioner kan bruges til forskellige formål. Det kan for eksempel være som forberedelse til et besøg på museet, som inspiration, videnssøgning, undervisningsbrug, fordybelse eller underholdning. Nogle af vores videoer vises også on-site på museet, hvor de for eksempel indgår som en del af en udstilling.

Værdier

SMK Digital bygger på værdier om nytænkning, tilgængelighed og bæredygtighed.

SMK Web TV vægter nytænkning, og vi forsøger hele tiden at videreudvikle nye måder at formidle kunst gennem Web TV.  I afdelingen tilstræber vi også tilgængelighed, idet vi arbejder for, at vores produktioner er tilgængelige for brugerne både teknisk og indholdsmæssigt. SMK Web TV tilstræber desuden en høj grad af bæredygtighed og kvalitetsgrad i vores løsninger. Vi ønsker, at produktionerne bidrager positivt til at anspore brugernes lyst til kunst og at de vil være til glæde, gavn og inspiration for flest mulige.

Vi håber, du nyder det!

Hvis du har noget på hjerte vedrørende SMK Web TV, er du meget velkommen til at skrive en kommentar her eller sende os en email.

(Mathilde.juul_@_smk.dk)

arrow Kommentarer (0)
 
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
 


Senest opdateret: 14.jun.2013
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo