Portræt: Bjørn Nørgaard
Bjørn Nørgaard er en af Danmarks mest markante kunst-skikkelser. Han rummer både det kompromisløse og det folkelige og er kendt for såvel Hesteofringen som Gobelinerne. Videoen her er en kort, visuel introduktion til Nørgaard og hans kunst.
Kapitler

Værker i filmen
















Kolofon
Producer, Manuskript, Interviewer: Mathilde Schytz Marvit
Manuskript, Kunsthistorisk research: Annette Rosenvold Hvidt
Kunsthistorisk research: Birgitte Anderberg
Kamera, Klip/redigering: Christopher Hornstrup Thuesen
Speak: Pauline Rehné
Engelske undertekster: Scandinavian Text Service
Musik: Henning Christiansen
Medvirkende: Bjørn Nørgaard
Musik
Eks-skolen var i 1960’erne og start-70’erne et af de centrale mødesteder for eksperimenterende kunstnere, der arbejdede i et åbent, genrekrydsende felt. Bjørn Nørgaard og Henning Christiansen (1932-2008) var begge del af miljøet omkring Eks-skolen og har hver på sin måde arbejdet med kunst, der er politisk engageret og demokratisk i sin henvendelse. Fx har Nørgaard gennem årene lavet mange udsmykninger i det offentlige rum, som aktivt præger folks hverdag og syn på omgivelserne. Han og Christiansen havde igennem mange år et tæt samarbejde, hvor de udførte fælles aktioner rundt omkring i verden.
Nørgaard har selv valgt, at musikken til denne portrætfilm skulle være Christiansens ’Amsteds vals’ fra filmen Den forsvundne fuldmægtig (1971) baseret på en roman af Hans Scherfig. Nørgaard ser en parallel mellem sin egen og Christiansens måde at arbejde med ’anvendt kunst’ – altså kunst der, som en offentlig udsmykning eller et stykke underlægningsmusik, bliver bestilt til en bestemt sammenhæng og skal tilpasses dertil. Christiansens programerklæring om musikken til Den forsvundne fuldmægtig vidner om, at han har set den bundne opgave som en inspirerende udfordring:
”… nu gjaldt det om at finde ind til Amsteds fine, skrøbelige, hårdt tilkæmpede lillebitte lykkehjørne. Et lille sart valsemotiv blev udgangspunktet (…) Den er rund i rytmen og svinger mellem glæde og sorg, så det kan forstås. Hornene brugte jeg til at skildre det heroiske ved Amsted, de store beslutninger, den reneste vildskab, en lynende snarrådighed hos den ellers tilbageholdne, afdæmpede fuldmægtig i noget så afskyeligt som forsvarsministeriet.”
