Portræt: Nicolai Abildgaard
Nicolai Abildgaard var et kunstnerisk multitalent: Klassisk dannet hofmaler såvel som åbenmundet systemkritiker i en politisk turbulent tid. Videon viser hans liv og virke i billeder og giver en kort introduktion til Abildgaard og hans kunst.
Kapitler
Kapitler
Der er desværre ingen kapitler
Værker
Værker i filmen
Jens Juel. Nicolai Abildgaard. Ca. 1770
Nicolai Abildgaard. Stavnsbåndets løsning 1788, skitse . 1789-90
Nicolai Abildgaard. En adelig herre og en bonde på en vippe. Den første bliver vippet til vejrs 1787. Før 1887
Nicolai Abildgaard. Mareridt . Ca. 1800
Nicolai Abildgaard. Siddende foroverbøjet mand, set fra ryggen med højre hånd til hovedet. Før 1887
Nicolai Abildgaard. Ni studier af næser. 1743-1809
Nicolai Abildgaard. David salves af Samuel . 1767
. Samtidigt reportagestik fra J. F. Struensees offentlige halshugning den 28. april 1772.. 1772
Nicolai Abildgaard. Mandsfigur, Rom (kopi efter en af de opstandne fra Michelangelos "Dommedag" i det Sixtinske kapel). 1774
Johan Tobias Sergel. N.A. Abildgaard i Rom. 1770erne
Nicolai Abildgaard. En siddende mand og to stående kvindefigurer. 1743-1809
Johann Heinrich Füssli. Kunstneren som fortvivler foran de antikke ruiners storhed. 1778-80
Nicolai Abildgaard. Den sårede filoktet. 1775
Nicolai Abildgaard. Svend Tveskæg løskøbes af danske kvinder. 1778
Nicolai Abildgaard. Niels Klims nedfart; udenom ham svæver kommenskringlen. Før 1887
Nicolai Abildgaard. Kiøbenhavns Skilderie, nr. 1 . 1787
Nicolai Abildgaard. Lykkens tempel. 1787
Frederik Ludvig Brandt. Frihedsstøtten set fra Frederiksbergsiden. Ca. 1800
Nicolai Abildgaard. Christian IV på "Trefoldigheden" i slaget på Kolberger Heide 1644, skitse. 1782
nicolai Abildgaard. Dokken anlægges under Christian VI, skitse. 1786
C.D. Fritzsch. Christiansborgs brand. 1794
Johann Friderich Clemens. Frihed, lighed og broderskab. 1798
Jean Auguste Dominique Ingres. Kejser Napoleon 1. i kroningsudstyr. 1806
Nicolai Abildgaard. Den sørgende Nemesis. 1799-1800
Johann Tobias Sergel. Dagligliv i Abildgaards bibliotek. 1796-97
Johann Friderich Clemens. Satirisk blad. "Det er ikke godt at mennesket er allene". 1787
Johan Tobias Sergel. Abildgaard varmer sine fødder ved en kakkelovn. Ca. 1797
Nicolai Abildgaard. Diogenes søger et menneske. Midten af 1780'erne
Nicolai Abildgaard. Culmins genfærd viser sig for hans moder. Før 1794
Nicolai Abildgaard. Profilbillede af kunstnerens anden hustru Juliane Marie Abildgaard f. Ottesen, frugtsommelig, siddende i en lænestol med hagen støttet på hånden og albuen på knæet . 1803
Nicolai Abildgaard. Hylas, kærtegnet af nymfen. Udateret
Nicolai Abildgaard. Simo betror sin frigivne Sosia sine bekymringer over sin søns forhold til pigen fra Andros. 1803
Nicolai Abildgaard. Elskeren Pamfilus i samtale med sin forslagne tjener Davus. 1802
Nicolai Abildgaard. Jordemoderen forlader Androspigens hus. Simo siger til Davus, at han regner barselsfærden for rent bedrageri.. 1801
Nicolai Abildgaard. Davus taler med Mysis, Androspigens tjenestepige, som har lagt det nyfødte barn udenfor Simos hus . 1804
Nicolai Abildgaard. En liggende langhåret hund. Udateret
Kolofon
Kolofon
Instruktør, Compositing: Andreas Bødker, Fabulab
Producer, Manuskript: Mathilde Schytz Marvit
Manuskript, Kunsthistorisk research: Merete Sanderhoff
Kunsthistorisk research: Thomas Lederballe
Speak: Ole Madsen
Musik: Francois-Joseph Gossec: Grande Messe des Morts; Introduzione
Engelske undertekster: Lingo24
Producer, Manuskript: Mathilde Schytz Marvit
Manuskript, Kunsthistorisk research: Merete Sanderhoff
Kunsthistorisk research: Thomas Lederballe
Speak: Ole Madsen
Musik: Francois-Joseph Gossec: Grande Messe des Morts; Introduzione
Engelske undertekster: Lingo24
Musik
Musik
Du lytter til: François-Joseph Gossec, Grande messe des Morts, ”Introduizione: Grave”, Naxos CD 8.554750-51
CD'en kan købes i SMK museumsbutikken Arnold Busck, samt online
En af de helt afgørende begivenheder i 1700-tallets europæiske historie var den franske revolution i 1789. Langt ud over Frankrigs grænser dannede den et naturligt brændpunkt for folks forhåbninger om et bedre og mere retfærdigt samfund. Kunstnere, komponister og forfattere overalt i Europa følte sig ansporede af begivenhederne til at revse den gamle samfundsorden og fostre nye visioner for menneskeheden – blandt dem maleren Nicolai Abildgaard, der både udtrykte sig i højstemte allegorier og skarpe politiske satirer.
En hel hær af franske komponister meldte sig i perioden omkring revolutionen under fanerne, for gennem deres musik at hylde revolutionen og tilskynde til samlet kamp for frihed. François-Joseph Gossec (1734-1829) virkede som leder af Nationalgardens musikkorps under revolutionen og skrev flere stort anlagte kompositioner til dens ære, bl.a. ’Republikkens Triumf’ og ’Hymne til Friheden. Hans dødsmesse ’Grande Messe des Morts’, som stammer fra 1760, blev siden opført til minde om de mange parisere, der blev dræbt under stormen på Bastillen 14. juli 1789 i kamp for revolutionens frihedsidéer.
CD'en kan købes i SMK museumsbutikken Arnold Busck, samt online
En af de helt afgørende begivenheder i 1700-tallets europæiske historie var den franske revolution i 1789. Langt ud over Frankrigs grænser dannede den et naturligt brændpunkt for folks forhåbninger om et bedre og mere retfærdigt samfund. Kunstnere, komponister og forfattere overalt i Europa følte sig ansporede af begivenhederne til at revse den gamle samfundsorden og fostre nye visioner for menneskeheden – blandt dem maleren Nicolai Abildgaard, der både udtrykte sig i højstemte allegorier og skarpe politiske satirer.
En hel hær af franske komponister meldte sig i perioden omkring revolutionen under fanerne, for gennem deres musik at hylde revolutionen og tilskynde til samlet kamp for frihed. François-Joseph Gossec (1734-1829) virkede som leder af Nationalgardens musikkorps under revolutionen og skrev flere stort anlagte kompositioner til dens ære, bl.a. ’Republikkens Triumf’ og ’Hymne til Friheden. Hans dødsmesse ’Grande Messe des Morts’, som stammer fra 1760, blev siden opført til minde om de mange parisere, der blev dræbt under stormen på Bastillen 14. juli 1789 i kamp for revolutionens frihedsidéer.
Kommentarer (0)
Endnu ingen kommentarer
Skriv en kommentar
Retningslinjer for SMK.dk
Senest opdateret: 22.mar.2013
Sideansvarlig: Webmaster
