Om bogen
Titel
Magt og afmagt. Christian II’s billedpolitik – Pictures and power
Forfatter/Red.
Hanne Kolind Poulsen med bidrag af Lars Bisgaard
Kort om bogen
Christian II (1481-1559) har fascineret eftertiden. Hans vej fra at være en af de betydeligste fyrster på Europas politiske scene i starten af 1500-tallet til at ende i fattig landflygtighed og livslangt fangenskab, har bjergtaget de fleste. Dette ’kongens fald’ har inspireret til tolkninger –hvordan kunne det gå så galt? Og hvem var Christian II som konge og menneske? I tolkningerne har man ofte anvendt de usædvanligt mange overleverede portrætter af ham, tilmed udført af tidens mest berømte kunstnere. Portrætterne har forekommet at bekræfte den endnu i dag udbredte forestilling om Christian II som en grusom hersker, der var i sine følelsers vold og psykisk ustabil. Denne antagelse udfordres her. Christian II’s billedprojekter viser ham tværtimod som en rationel og nytænkende strateg, der med sine billedpolitiske tiltag indtog en plads på den europæiske billedfront helt på linje med tidens magtfulde fyrster.
ISBN
9788775510238
Hæftet.
Udgivet i 2017, på dansk med engelsk oversættelse.
Bogen sælges i vores museumsbutik SMK Shop, så længe lager haves.
SMK samarbejder med de store online-boghandlere, og ikke-udsolgte bøger kan derfor købes på nettet via dem.